Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/51

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
37
Nordboerne i England. Olaf Tryggvessøn.

denske Daner, og reiste sig mod sin Fader. Han kunde imidlertid ei holde sig i Danmark, og optraadte nu i Følge med talrige Vikingeskarer som Hærkonge og vendte sig mod England. Her fornyedes nu de gamle Ødelæggelser. Ædelred søgte at afvende dem ved at betale Vikingerne store Pengesummer, den saakaldte Danegeld. Det var forgjæves. Thi naar han havde kjøbt en Vikingehøvding til at ophøre med sine Angreb og forlade Landet, kom meget snart en anden i Stedet, tildeels med de samme Folk, som havde fulgt den første, og som ikke ansaa sig bundne ved dennes Løfter. Vikingehøvdingerne, baade med og uden Kongenavn, vare nemlig mange, og Baandet mellem dem indbyrdes løst, saaledes at de, eftersom deres egen Fordeel tilsagde, snart kjæmpede under Anførsel af en enkelt af deres Midte, snart feidede paa egen Haand, uafhængige af deres tidligere Overanfører og af hinanden indbyrdes. Den danske Svein Haraldssøn optraadte saaledes paa disse Herjetoge ikkun som een blandt mange Vikingeanførere, hvilke i Grunden ansaa sig før hinandens Lige. Han var ogsaa i længere Mellemstunder hjemme i Danmark for at kjæmpe mod sin Fader, som i denne Strid skal have fundet Døden (986?). Svein Haraldssøn blev nu Danmarks Konge; men dette hans Kongedømme var for det første kun kortvarigt. Han blev først fangen af de bekjendte Jomsvikinger og maatte løskjøbe sig paa haarde Betingelser; siden skal han være bleven fordreven fra Danmark af den svenske Konge Erik seiersæl, og maatte nu igjen i flere Aar drive om i Landflygtighed som Vikingehøvding, indtil han efter Erik Seiersæls Død (994?) endelig kom i rolig Besiddelse af Danmarks Rige[1]. Han vendte nu igjen tilbage til Christendommen og optraadte ikke længe efter som Hovedanfører i nye Angreb paa England, der endtes med Englands fuldkomne Erobring af Danerne.

7.
Kong Olaf Tryggvessøns Ankomst fra England og heldige Optræden som Christendommens Forkynder i Norge.


Under disse Nordboernes fornyede Herjninger paa England fremtræder blandt de flere Vikingehøvdinger ogsaa den Mand, som af Forsynet var bestemt til at gjøre den første kraftige Begyndelse til Christendommens Indførelse i Norge, nemlig Olaf Tryggvessøn. Før at tydeliggjøre os hans Stilling, er det egentlig vi have berørt hine senere Herjetoge, som forøvrigt staa i nærmere Forbindelse med Danmarks end med Norges Historie.

Olaf var en Søn af Harald Haarfagers Sønnesøn Tryggve

  1. Munch. I. 2. 102.