gyndelse; og det er, som forhen yttret, heel sandsynligt, at den egentlig er opstillet og stadfæstet af Kardinal Nikolaus i 1152 som en i fuldkommen rettroende Udtryk affattet Bekjendelse af Christendommens Hovedlære, paa hvilken Presterne i den norske Kirke skulde grunde sin Christendomsundervisning, og hvilken enhver Nordmand skulde tilegne sig, for at blive tællet blandt Kirkens rettroende Medlemmer. Er denne Anskuelse rigtig, at den egentlig er Kardinal Nikolaus’s Verk, da maa man antage, at den af ham er oprindelig forfattet paa Latin og siden, paa hans Bud og muligen endog under hans Opsigt, overført i det norske Sprog til Forhindring af al Vranglære. Dette er da den Katekismus for Nordmændene, som der er Tale om, at Nikolaus i sin Tid skulde have forfattet[1].
Stedet i Lovbøgerne, hvor Trosbekjendelsen udtales, lyder som følger:
„Det er vor Lovs Ophav, som er Ophavet til alt Godt: at vi skulde holde og have den christelige Tro. Vi skulle tro paa Gud Fader, Himmelens og Jordens almægtige Skaber. Vi skulle tro paa vor Herre Jesum Christum, hans eenbaarne Søn, som avlet er af den Hellige Aands Kraft og født af Jomfru Maria, pint under Pilatus’s Velde, korsfæstet, dødet og begraven; nedsteg til Helvede at løse derfra alle sine Venner; paa den tredie Dag efterat han var døbet i sin Manddom, sin Guddom uforkrænket, opsteg han af Døden og var siden hos sine Læresvende i 40 Dage, fra Paaskedag og til Himmelfartsdag, og steg da op til Himmelen, og derfra skal han komme paa denne Verdens yderste Dag at dømme Enhver efter hans Fortjeneste. Vi skulle tro paa den Hellige Aand, at han er sand Gud som Fader og Søn, og de tre Begreber er een Gud. Vi skulle tro alt det, som alt christent Folk (den hele Christenhed) tror, og alle hellige Mænds Samfund og den hellige Kirke forhen har samtykt med ubrødelig Fasthed. Vi skulle tro, at Synderne forlades i Daaben og Anger og Skriftegang, ved vor Herre Jesu Christi Legeme og Blod, der helliges i Messen, ved Bøn, ved Almisser og Faster og ved alt andet Godt, som man gjør, tænker eller siger. Vi skulle tro, at Enhvers Legeme, som er kommen i Verden eller komme kan til Dommedag, skal da opstaa; og derpaa skulle de, som ilde gjorde og ikke angrede med Bod i denne Verden, have endeløs Kval med Djævelen og hans Erindsvende i Helvede; men de, som godt have gjort i denne Verden, skulle da faa og have evindelig Glæde med Gud og hans Hellige i Himmerige“[2].
