Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/449

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

styrelsen i sin Faders Fravær. Det lykkedes vel den gamle Konge at bringe Fyrsterne paa Øerne til at erkjende ham som sin Lensherre; men i Landgangen paa Skotlands Vestkyst var han uheldig, og hans Flode led ved de indtrædende Høststorme. Han drog til Orknøerne, hvor han vilde overvintre, for atter at fornye sit Angreb paa Skotland det næste Aar. Men under sit Ophold i Kirkiuvaag blev han syg og døde der den 15de December 1263, nær sexti Aar gammel, efter sex og fireti Aars Rigsstyrelse.

Samme Aars Høst, altsaa ikke længe før Kong Haakons Død, afled Erkebiskop Einar Gunnarssøn efterat have i otte Aar forestaaet den norske Kirke[1], efter alt at dømme, med Klogskab og Nidkjærhed. De med ham samtidige Biskopper i den norske Kirke vare: – I Bergen Arne siden 1226; han døde Aaret efter Einars Tiltrædelse, 1256[2], og havde til Eftermand Peter. – I Stavanger døde Biskop Askel i 1254[3] og havde til Eftermand Thorgils, som dog neppe er bleven indviet før Einar var bleven Erkebiskop; Thorgils fulgte, som allerede nævnt, Kong Haakon paa hans skotske Tog og var tilstede ved hans Dødsleie i Kirkiuvaag[4]. – I Oslo var fra 1248 Biskop Haakon, om hvem forhen er talt, og som ligeledes senere vil blive nævnt. – I Hamar var den oftere omtalte Peter indtil 1260. Han fulgte i 1257 Kong Haakons Datter Christina til Spanien, da hun blev giftet didhen, og han kom det følgende Aar tilbage til Norge[5]. Hans Eftermand Gillebert, der ogsaa forhen er omtalt, ledsagede, som nys sagt, Kong Haakon til Skotland, og var ligesom Thorgils nærværende ved Kongens Dødsleie – I Skaalholt paa Island var fremdeles Sigurd Thetmarssøn, der overlevede Einar, og i Hole, Henrik, der døde i 1260, og dennes Eftermand, den før nævnte Brand Jonssøn, der blev indviet af Einar i dennes sidste Leveaar. – Paa Orknøerne var Henrik siden 1248; han var ogsaa nærværende ved Kong Haakons Død[6]. – Paa Grønland var den før nævnte Olaf, der overlevede Einar. – Paa Færøerne nævnes som Hergsveins Eftermand en Peter eller Nikolaus, og efter ham Gaute, hvilken sidste overlevede Einar[7]. – Det samme var ogsaa Tilfælde paa Suderøerne med den i 1253 indviede Biskop Rikard[8].

47.
Norges Stilling under Haakon Haakonssøns Styrelse.

Kong Haakon Haakonssøns Styrelses Tid, især dens senere Halv-

  1. Frnm. s. X. 155.
  2. Isl. Ann. 124.
  3. Isl. Ann. 122.
  4. Haak. H. S. c. 329, 330.
  5. H. H. S. c. 290, 294.
  6. H. H. S. c. 329.
  7. Norsk Tdskr. V. 42, 44.
  8. Se ovenfor S. 419.