Par Aar. Den besattes først igjen i 1263, og denne Gang med en Islænding. Aaret i Forveien var nemlig Brand Jonssøn, siden 1247 Abbed til Augustiner-Klosteret i Thykkvabø (eller Ver, Alptaver), kommen til Norge paa Erkebiskop Einars Kaldelse. Brand var en lærd og høit agtet Mand, af god Æt og af stor Indflydelse paa sin Fædreneø. Ham valgte nu Einar, efter Overlæg med sine Chorsbrødre, og med begge Kongers Samtykke, om Vaaren 1263 til Biskop af Hole, og han blev indviet i Nidaros samtidig med den før omtalte Biskop Gillebert til Hamar[1]. Erkebiskoppen og hans Kapitel forbeholdt sig altsaa fremdeles Valgretten til de islandske Biskopsstole, om de end for Tilfældet lode Valget falde paa en indfødt Islænding.
Ogsaa til Grenlands Underlæggelse under Norges Kongedømme blev Geistlighedens Tjeneste benyttet. Nordmændene paa Grønland dannede, som allerede for omtalt, i sin Adspredthed og Afsondring fra den øvrige Verden en uafhængig Stat, og siden Begyndelsen af det 12te Aarhundrede et særegent Biskopsdømme under Nidaros’s Provins. Først under Haakons Styrelse blev der Tale om dette fattige Lands Underkastelse under Norges Konge. Da just Biskopsstolen i Garde, som var bleven ledig i 1240 ved Biskop Nikolaus’s Død, atter var bleven besat i 1246 med en vis Olaf, og denne Aaret efter 1247 skulde drage til sit Sæde, fik han af Kongen, og rimeligviis ogsaa af Kardinal Vilhelm, det Hverv, at bringe Grønlændingerne til at give sig under Norge og betale dets Konge Skat[2]. Senere blev dette Forlangende, som det synes, indskjærpet ved Kongens Udsendinge, der fore derhen i 1257; og da disse, efter fire Aars Fraværelse, i 1261 vendte tilbage til Norge, medbragte de det Budskab, at Grønlændingerne havde lovet Skat til Kongen, samt at bøde ham alle Manddrab, hvorved de altsaa erkjendte sig for hans Thegner eller Undersaatter[3]. Skjønt det ikke siges udtrykkelig hvad Andeel Biskop Olaf har havt i denne Folkebeslutning, maa man dog af det ham forhen paalagte Hverv slutte, at han og hans underordnede Presteskab ikke har derved forholdt sig uvirksom.
Nogen urede maa ved denne Tid have fundet Sted i Hamars Biskopsdømme med Hensyn til Tiendeydelsen og Biskoppens Rettigheder, og herpaa seer man, at Kong Haakon, rimeligviis i Anledning af Klager fra den tiltrædende Biskop Gillebert, har villet raade Bod. Sex Brev, givet i Bergen den 9de Juni 1263, opfordrede Kongen alle Mænd i Hamars Biskopsdømme til at udrede sine Tiender rigtigen, samt opfylde sin Skyldighed i alt, hvad Biskoppen paa
