Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/444

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Dronning den 14de September 1261 begge salvede og kronede med stor Pragt i Bergen af Erkebiskop Einar[1].

46.
Begivenheder under Einars Metropolitanstyrelse. Hans og Kong Haakon Haakonssøns Død i 1263.

Lige mod Slutningen af sin Rigsstyrelse saa Kong Haakon sit længe nærende Ønske, Islands Underkastelse under Norges Kongedømme, opfyldt. Ingen havde arbeidet herfor med større Iver end den før omtalte Biskop Henrik af Hole. Denne havde i Aaret 1256, i Forening med Kongens Sendemand, Ivar Englessøn, og den islandske Høvding Thorgils Bodvardssøn med Tilnavnet Skarde, bragt det dertil, at Bønderne i Skagafjord og Eyafjord paa Islands Nordland gave sig under Kongen og lovede at betale ham Skat[2]. Biskop Henrik fratraadte rigtignok hermed sin Virksomhed paa Island for Kongens Sag. Han drog nemlig samme Aar til Norge og kom ikke meer tilbage til sin Stol. Han døde 1260 i Tunsberg, efterat han i de fire sidste Aar jævnligen havde ledsaget Kongen, og ganske vist tjent denne i de islandske Anliggender med sit Raad. Haakon paaskjønte Henriks Fortjenester og den Hengivenhed, han altid havde viist sin Konge. Han fulgte selv Biskoppen til Graven og talede paa Gravbakken med fagre Ord til hans Ros[3]. Henrik oplevede saaledes ikke Islands fuldkomne Underkastelse. Men denne lod, efter den af ham gjorte Begyndelse, ei længe vente paa sig. Kong Haakon sendte i 1258 Gissur Thorvaldssøn over til Øen, efterat han denne Gang havde givet ham Jarlsnavn og taget det Løfte af ham, at han skulde udvirke Fred i Landet og bringe Folket til at betale Kongen Skat. Gissur selv greb ikke Sagen an med synderlig Varme; men han blev idelig dreven frem af de Mænd, som Kongen atter og atter sendte over for at føre Tilsyn med ham. Paa Althinget i 1262 svore endelig alle Islændinger paa Østfyrdingerne nær Kongen undersaatlig Troskab og lovede ham Skat[4]. Østfyrdingerne fulgte først efter i 1264, Aaret efter Kong Haakons Død[5]. Dermed var Islands Undergivelse under Norges Konge fuldendt, dog paa Betingelser, der skulde sikkre Len Selvstændighed og Selvstyrelse. Hvormeget Geistligheden havde bidraget til denne Udvidelse af den norske Konges Herredømme, er noksom paaviist.

Hole Biskopsstol paa Island stod efter Henriks Død ledig i et

  1. H. H. S. c. 306, 308–310.
  2. H. H. S. c. 283.
  3. H. H. S. c. 301; Isl. Ann. 124, 130.
  4. H. H. S. c. 313, Isl. Ann. 130.
  5. Isl. Ann. 134.