lader, af nogen egentlig Høvdinge- eller Lendermands-Æt, da Gunnar nævnes, og udentvivl ogsaa var, blot Bonde. Einar selv regnedes rimeligviis for Bonde, da han 14 Aar tidligere, i 1240, gav den unge Haakon, Kong Haakons Søn, Kongenavn paa Ørething[1]. Ved sit Valg var Einar udenlands, i Paris, rimeligviis ved det derværende berømte Universitet, og Valget blev ham der tilkjendegivet ved Kapitelets Brev, som overbragtes af Chorsbrødrene Magister Ottar og Magister Haakon. Alt dette skeede udenat Kongen derved blev adspurgt, skjønt Kapitelets Udsendinge skulle have forebragt Einar, at Valget var skeet ogsaa ifølge Kongens Villie. Einar drog derpaa fra Paris lige til Kurien. Innocentius IV døde ved denne Tid i Neapel den 7de December 1254, og til hans Eftermand valgtes allerede i samme Maaned Alexander IV. Af ham blev Einar indviet i Begyndelsen af det følgende Aar (før 10de Marts) 1253, rimeligviis i Neapel, hvor Alexander dengang opholdt sig[2].
Ved denne Leilighed udvirkede Einar af Paven Stadfæstelse paa det saakaldte subsidium pallii, eller Bidrag til Omkostningerne ved den nidarosiske Erkebiskops Reise til Kurien for at modtage sin Indvielse og sit Pallium. Alexander III’s Brev herom til Einar er givet i Neapel den 10de Marts 1255. Efter hvad Erkebiskoppen – heder det heri – for Paven har anført, have den nidarosiske Kirkes Lydbiskopper, i Betragtning af Erkestolens ringe Indtægter og de store Omkostninger, som voldes den ved de udvalgte Erkebiskoppers Reise til det apostoliske Sæde for at erholde deres Indvielse, – med sine Kapitlers Samtykke eendrægtigen besluttet, at enhver af dem skal betale til Bestridelse af hine Omkostninger en vis Sum Penge (certam pecuniæ qvantitatem). Paven bekræfter, paa Erkebiskoppens Ansøgning, af apostolisk Myndighed denne Beslutning, i Overeensstemmelse med hvad hans Formand, Pave Gregorius IX tidligere har gjort[3].
Skjønt dette Pavebrev er det første hidtil bekjendte, der omtaler subsidum pallii for Norges Vedkommende, saa seer man dog af samme, at Indførelsen af denne Lydbiskoppernes Skat til Nidaros’s Metropolitankirke er ældre, at den fra først af er vedtagen ved en Beslutning af selve Lydbiskopperne – rimeligviis dog kun de norske –, og at den, som det synes, først har faaet pavelig Stadfæstelse af Gregorius IX (1227–1241), altsaa i Anledning enten af Erkebiskop Thorers Indvielse i 1227, eller af Erkebiskop Sigurds i 1230 eller 1231.
I Anledning af Einars Indvielse udstedte Pave Alexander under 11te og 12te Marts 1255 Forkyndelsesskrivelser til Kong Haakon, til
