Margreta, skriver sig Oprindelsen til de saakaldte kongelige Kapeller i Norge, hvilke, som siden skal vises, i Begyndelsen af det følgende Aarhundrede erholdt sin særskilte geistlige Formand.
Ved Breve af 3die og 21de December 1230 forordnede Pave Innocentius Cistercienser-Abbeden af Tautra, Augustiner-Prioren af Elgeseter og Prædikebrødrenes Prior af Nidaros at besørge Afskrifter tagne af Nidaros’s Kirkes Privilegier og indsende disse Afskrifter i bekræftet Form til Rom, for at de kunde modtage Pavens Stadfæstelse. Dette skede paa Erkebiskoppens og Kapitelets Ansøgning, da hine Privilegiers Originaler begyndte at lide af Ælde og truedes med Ødelæggelse[1].
Erkebiskop Sigurd indlagde sig Fortjeneste ved en bedre Ordning, end for havde bestaaet, i Nidaros’s Kapitels økonomiske Forhold. I 1244 blev nemlig, efter hans Foranstaltning eller med hans Medvirkning, en Landskyldsbog optagen over alle de Ejendele, som tillaa Kapitelets Præbender, saaledes at hver Præbendes Ejendomme bleve bestemte og i Bogen indførte, ligesom og forordnedes, at hver Chorsbroder ved Siden skulde holde sin særegne Landskyldsbog for det eller de ham meddeelte Præbenders Vedkommende, hvilken skulde forvares i Kommunens Kiste eller Archiv[2]. Herved skulde naturligviis forhindres en Sammenblanding af de forskjellige Præbenders Gods og en deraf følgende vilkaarlig Bestyrelse af samme, enten fra Erkebiskoppens eller Ihændehavernes Side. Tilsynet med Præbendernes Fordeling blev ogsaa herved betydelig lettet, og en nyttig gjensidig Kontrol i saa Henseende mellem Erkebiskoppen og Chorsbrødrene indført.
Under Skildringen af Erkebiskop Sigurds Metropolitanstyrelse maa til Slutning omtales den Udvidelse eller rettere Fremskriden mod Fuldendelse, som ved hans Medvirken blev Nidaros’s Kathedralkirke, den store Christkirke, til Deel. Han lod – som det heder – om Sommeren 1248 „sætte Grundvolden for Christkirken saa langt Vest som den nu (d. e. ved Sagaens Affattelsestid omkr. 1265) er“[3]. Herved menes enten, at han lod lægge Grundvolden til Kirkens hele vestre Kors, eller gav samme den Udvidelse mod Vesten som det siden har havt. Ved Fuldendelsen af dette Korses Bygning kunde den hele pragtfulde Kirke siges at være fuldført; men hvorvidt der med dette Arbeide er skredet frem i Sigurds Tid, vides ikke. At det har været fuldbragt i de tre til fire Aar han siden efter levede, lader sig vel neppe antage.
De Biskopper, som under Sigurds temmelig lange Metropolitanstyrelse virkede i den norske Kirke, ere forstørstedelen allerede nævnte,
