bemeldte Biskopssæde ligesaavel som til de to islandske, Færøernes og Grønlands Biskopssæder[1]. Abbediet Furnes’s Valgret maa følgelig antages i Mellemtiden at være bleven underkjendt.
Et Brev af Pave Innocentius IV, givet den 29de Dec. 1247, meddeler den til Orknøerne postulerede Biskop, Henrik, Dispensation med Hensyn til canonisk Mangel ved hans Fødsel. Henrik var nemlig Søn af en Prest med en ugift Kvinde; men da han af det orknøiske Kapitel var eenstemmigen forlangt (postulatus) til Biskop, og han var anbefalet ikke alene af den pavelige Legat, Kardinal Vilhelm, af Erkebiskop Sigurd og af dennes Lydbiskopper, men ogsaa af Norges Konge, saa dispenserer Paven ham, saaledes at han kan modtage Biskopsdømmet[2] – Man lærer af dette Brev, at Orknøernes Biskopsstol har havt sit Domkapitel ligesom de norske Biskopsstole, og at Retten at vælge Biskoppen har tilligget dette. I nærværende Tilfælde kunde Kapitelet, paa Grund af Personens canoniske Mangel, ikke vælge (eligere) men kun begjære eller forlange (postulare), da Paven ved sin Dispensation gjorde Udslaget. Den her omtalte Biskop Henrik (ogsaa kaldet: Hervi) var ellers Eftermand af Biskop Jofreyr, der døde i 1246 efterat have været Biskop fra 1223[3]. Henrik blev indviet om Høsten 1248 i Viken, under Erkebiskoppens og Kongens Ophold her.[4].
Ved Brev af 19de December 1247 meddeelte samme Pave Kong Haakon Kaldsret til de Kirker, han paa egen Bekostning havde bygget og udstyret, eller fremtidig kunde ville bygge og udstyre paa sine Gaarde. Det var – heder det – Paven forestillet, at Kong Haakon paa trende af sine Gaarde havde Kirker, af hvilke tvende Steenkirker, hvilke deels han deels hans Forfædre havde opbygget, og at han havde i Sinde at bygge flere lignende. Forudsat nu, at Kongen af sit eget Gods tilstrækkelig udstyrer dem, forordner Paven vedkommende Biskopper, at modtage de Prester, som Kongen til disse Kirker præsenterer dem. Dette, tillægges der, indrømmedes, fordi Kongens Forfædre af fri Villie skulle have afstaaet Patronatsretten til det norske Riges Kirker[5]. – Man seer af dette Brev, at Kong Haakon maa have godkjendt en saadan Afstaaelse fra Kongedømmets Side med Hensyn til Landets Sognekirker i Almindelighed, men at han derhos har ønsket, at erhverve Patronatsretten til de Kirker, han oprettede paa sine Gaarde som private Kapeller, og at Paven har indrømmet ham dette. Fra denne pavelige Indrømmelse, ligesom fra en lignende tidligere til Haakons Dronning
