Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/403

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Begjæring, for ham selv og Efterkommere, Patronatsret til alle af ham byggede og udstyrede Kirker i de fra Hedningerne vundne Lande[1].

Hvad Korstoget angaar til det hellige Land, da var upaatvivlelig Meningen, at dette først skulde gaa for sig efter Kongens Kroning. Paven har ganske vist troet, at der denne Gang skulde blive Alvor af Sagen; thi han tilstod Kongen en Tyvendedeel af alle kirkelige Indkomster i hans Rige for tre Aar, naar han havde tiltraadt Toget. Under 19de November 1247 var det at Innocentius gjorde Kongen denne Indrømmelse, som dengang dog undtog Hamars Biskopsdømme[2]. Thi af dette indrømmede han under samme Dag Biskop Paal af Hamar, der ogsaa havde taget Korset til det hellige Lands Undsætning, den samme Hjælp for fem Aar[3]. Den sidste Bestemmelse blev dog ved et senere Brev af 8de Decbr. f. A. forandret derhen, at ogsaa af Hamars Biskopsdømme Tyvendedelen af de kirkelige Indkomster skulde udredes til Kongen for tre Aar, naar han havde tiltraadt sit Tog[4]; Biskop Paal, maa man altsaa formode, er paa en eller anden Maade bleven forhindret fra selv at deeltage i Toget.

Der gik et Slags Ry i Europa af Haakons forestaaende Hærfærd. Det var paa denne Tid at Kong Ludvig IX af Frankrige rustede sig til sit Korstog. Han opfordrede Haakon til at forene sig med ham og tilbød endogsaa den norske Konge, som en erfaren Sømand, Anførselen over de forenede Flaader. Men Haakon undskyldte sig for at modtage dette Tilbud, da der let under en saadan Forening kunde opstaa Splid mellem de Franske og Nordmændene til Skade for det hele Foretagende; det var efter hans Mening tjenligere, at Kongerne droge hver for sig. Ludvig var saa langt fra at føle sig stødt ved dette Afslag, at han tvertimod udstedte Befaling til alle sine Embedsmænd at yde den norske Konge al mulig Hjælp, naar han paa sit Tog til Palæstina anløb Frankrige[5]. Ludvig tiltraadte i August 1248 sit Korstog, der, som bekjendt, havde et saare uheldigt Udfald og endte med Kongens Fangenskab i Ægypten. Af Haakons Tog blev derimod Intet hverken nu eller senere; skjønt man af Innocentius IVs Breve seer, at der endnu i 1252 har været Tale deels om et Omvendelsestog af Haakon mod de hedenske Sambiter, deels om et Korstog til det hellige Land. Ved Sambiterne, hvis Navnet ellers er rigtigt, forstaaes maaskee kun Finnerne, (i deres eget Sprog Same); og med Hensyn til dem lovede Paven ved Brev af 18de November 1252, at de, hvis de omvendtes til Christendommen, skulde underlægges Haa-

  1. Norsk Dipl. I. 29.
  2. Norsk Dipl. I. 31.
  3. Norsk Dipl. I. 31.
  4. Afskr. i det norske Rigsarchiv.
  5. Torfæi hist. Norv. IV. 253, 254. (Mathæus Paris’s Fortælling Mathæus overbragte selv i 1248 Haakon Kong Ludvigs Brev).