Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/400

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

ved Brev af 16de Mai 1237[1], hvorom senere skal tales. Vilhelm har maaskee paa Grund heraf ikke fundet det fornødent at gjøre nogen ny Bestemmelse om denne Sag i Norge. Kardinal Vilhelm findes at have opholdt sig i Sverige paa forskjellige Steder over den 5te Juli 1248, ja han er maaskee forbleven der endnu længere. Den 27de Juli 1249 var han i Lund, rimeligviis paa sin Hjemrejse til den pavelige Kurie. Den 3die Marts 1251 finder man ham i Lyon hos Paven, og samme Aar døde denne for Norge mærkelige Kardinal-Biskop i Ry for Hellighed[2].

41.
Underhandlinger angaaende Kong Haakons Korstog.

Jævnsides med de nu omtalte langvarige Underhandlinger angaaende Kong Haakons Kroning, hvilke, som vi have seet, omsider førte til det forønskede Maal, – blev der ogsaa underhandlet mellem Paven og Kongen om et Korstog, som denne sidste havde lovet. Det er tidligere fortalt om Skule Jarls Korstogsløfte, hvorledes dette blev uopfyldt, uagtet det gjentagne Gange bragtes paa Bane. Stort mere kom der ikke heller ud af Kong Haakons, og man kan vist om hans, som før er yttret om Skules, nære Tvivl, hvorvidt det var saa ganske oprigtig meent, og om det ikke snarere var aflagt for at holde Paven i en gunstig Stemning, end for at tilfredsstille en dybere Andagts levende Opfordring. Korstogsiveren var i det mindste paa denne Tid hos Europas fleste Fyrster betydelig kjølnet, og hvor ikke Kamp mod hedenske Nabofolk tjente Fyrsternes og Folkenes egen Fordeel, der var Korstogsløftet oftest at betragte som et lidetsigende Andagtstegn eller endog som et Middel til Opnaaelsen af visse verdslige Øiemed. En sand, opoffrende Iver for det hellige Lands Gjenerobring rørte sig kun hos Faa. At et eller andet Statshensyn ogsaa har bevæget Haakon til at tage Korset, er høist sandsynligt, skjønt ingen nærmere Underretning derom gives.

Det skal efter de gamle Annalers Udsagn have været i 1237 at Haakon lod sig korse[3], altsaa samme Aar som han gav Skule Hertugsnavn og forligede sig med Biskop Paal af Hamar. Dette Sammentræf kan vække den Formodning, at Kongen ved at tage Korset deels har villet hæve den Spending, som Biskop Paals Sag havde frembragt mellem ham og Paven, deels sætte sig paa samme Fod hos den sidstnævnte som den allerede langt tidligere korstegnede Skule. Ved Antagelsen af Korset stillede man sig nemlig under den romerske

  1. Norsk Dipl. I. 15 f.
  2. Reuterd. II. 1. S. 273; Suhm D. H. X. 197, 198.
  3. Isl. Ann. 110.