Sigurd tiltraadte Erkestolen paa en Tid, da indvortes Rolighed nogle Aar havde hersket i Norge. Kong Haakon og Skule Jarl stode paa en venskabelig Fod med hinanden, og Junker Knut Haakonssøn havde sluttet sig til begge ved at egte i 1227 Jarlens yngre Datter Ingerid, Dronning Margretas Søster. Venskabet mellem Kongen og Jarlen hvilede imidlertid ikke paa nogen fast Grundvold. Den sidste begyndte snart igjen at vække Mistanke ved sin tvetydige Fremfærd, og saasnart først Spending mellem ham og Kongen var indtraadt, fattedes der aldrig blandt Lendermændene og Landets Høvdinger tjenstfærdige Aander, der af Had til den ene eller anden af Fyrsterne, forøgede Misforstaaelsen mellem dem ved sine aabenbare og hemmelige Indskydelser. Blandt disse var ogsaa Junker Knut, der havde været Skules Ven i Førstningen, efterat han havde egtet hans Datter, men efter hendes tidlige Død optraadte som hans bittre Fiende[1]. Denne Omstændighed taler ikke til Skules Fordeel; thi Knut viste sig ellers som en tro og redelig Mand, og det er ikke usandsynligt, at han nu optraadte mod Jarlen, netop fordi han under deres tidligere venskabelige og fortrolige Forhold var kommen under Veir med ærgjerrige Planer, som mishagede ham.
Der var virkelig ogsaa i Jarlens Fremfærd baade før og paa denne Tid meget som let kunde udtydes til det Onde. Med Kong Valdemar II af Danmark stod han fremdeles i den venskabeligste Forbindelse; og i Aaret 1228 havde han i Følge med Junker Knut besøgt den danske Konge i Kjøbenhavn. Ved denne Leilighed havde han havt mange hemmelige Underhandlinger med Valdemar og havde ved Afskeden erholdt det halve Halland i Len. Dette Besøg var nu vist nok foretaget med Kongens Vidende og Minde; men mærkeligt er det dog, at Junker Knut netop efter Tilbagekomsten fra Kjøbenhavn drog til Kongen i Bergen, istedet for at følge sin Svigerfader til Throndhjem, og siden synes han meer og meer at have fjærnet sig fra Skule[2]. I 1232 voldte det Opsigt og Omtale, at Jarlen lod bygge mange Skibe og foretog andre Ting, som vakte Mistanke om forræderske Hensigter mod Kongen[3]. Dette staar ganske vist i Forbindelse med en paatænkt eller paaskudt Pilegrimsreise, som Jarlen skulde gjøre til England, til den hellige Thomas af Kanterburys Grav. Man finder, at han i denne Anledning havde udvirket den engelske Konges Henrik III’s Leidebrev af 25de Juni 1232, hvilket skulde gjælde til næste Paaske[4]. Sligt kan let tænkes at have været sat i Gang for at give Rustningerne en antagelig Grund, og derved kaste Kongen
