Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/369

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

kirken i Nidaros ligetil Reformationen. At denne Hierarchiets Forkjæmper i Norge nu, 41 Aar efter sin Død, blev erklæret for Helgen, var naturligviis et betydningsfuldt Skridt fra den norske Kirkes Side, et Vink om dens fortfarende hierarchiske Stræben paa den af Eystein lagte Grundvold. Det var imidlertid en Helgenophøielse, som maa være foretagen uden Pavens foreløbige Samtykke. Der findes nemlig et Brev af Pave Gregorius IX af 20de April 1241 til Abbederne af Tautra og Holm samt Prædikebrødrenes Prior i Nidaros, hvori der paalægges disse at anstille nøiagtig Undersøgelse om Eysteins Liv og Undergjerninger, og derom gjøre Indberetning til Paven, for at han siden kan bestemme sig med Hensyn til den nidrosiensiske Erkebiskops (da Sigurds) og dennes Lydbiskoppers samt den norske Konges Haakons fremsatte Ønske, at Paven vilde lade Eystein indskrive paa Helgenernes Liste[1]. Og ikke engang ved den Leilighed blev hans Canonisation afgjort, thi man finder endnu et yngre Brev af Clemens IV, af 26 Septbr. 1268, hvori en lignende Undersøgelse paalægges Biskoppen af Bergen og Abbederne af Tautra og Holm[2]. Om den pavelige Stadfæstelse nogensinde er indtruffen, og i saa Fald naar, vides ikke.

37.
Sigurd Eindridessøn ottende Erkebiskop. Kong Haakons Tvist med Biskop Paal af Hamar. Spendingen mellem Kongen og Skule Jarl tiltager.

Erkebiskop Thorer hin Thrøndiske døde Paaskedag, den 7de April 1230. Til hans Eftermand valgtes Sigurd Eindridessøn, der benævnes paa nogle Steder med Tilnavnet Sine eller Sim, paa andre: Tafse[3], uden at Betydningen eller Anledningen til noget af Navnene opgives. Hans Fader Eindride, kaldet med Tilnavnet Peine, hørte til Birkebenernes Parti, og nævnes blandt de „gode og tappre Mænd“, der faldt for Sverrers Sag i Bergen, i Aaret 1198[4]. Dennes Broder, Eystein Raadsmand, nævnes blandt de Kirkens Mænd fra Throndhjem, der vare tilstede paa Rigsmødet i Bergen 1223[5]. Man har heraf Grund til at slutte, at Erkebiskop Sigurd har været en Thrønder af Æt, og i det mindste mellem 30 og 40 Aar gammel, da han valgtes. Han drog den samme Sommer til Rom[6], og efter at være bleven indviet af Pave Gregorius IX, kom han tilbage til Norge om Høsten 1231 og tog Erkestolen i Besiddelse[7].

  1. N. Dipl. I. 18.
  2. Suhm D. H. X. 623.
  3. H. H. S. c. 165; Isl. Ann. 104.
  4. Sv. S. c. 151.
  5. Sv. S. l. c. jfrt. m. H. H. S. c. 86.
  6. H. H. S. c. 105.
  7. H. H. S. c. 168.