Hvad der er meddelt om Erkebiskop Peters Virksomhed i Norges Statsanliggender giver os intet fordeelagtigt Begreb om hans Ærlighed. Hvad hans kirkelige Virksomhed angaar under hans korte Metropolitanstyrelse, da vides derom meget lidet. Flere norske Biskopsstole stode ledige ved hans Tiltrædelse til Erkestolen, eller rettere maaskee, de til dem udvalgte Biskopper havde endnu .ikke, paa Grund af Erkesædets Ledighed, modtaget sin Indvielse. Dette skede i Løbet af 1226, idet Arne blev indviet til Bergen, Askel, som tilforn var Kong Haakons Kapellan eller Kansler, til Stavanger, og Orm til Oslo, maaskee den samme, der blandt de paa Rigsmødet i Bergen nærværende Geistlige, nævnes Abbed af Tunsberg. Samme Aar blev ogsaa Simon indviet til Biskop af Suderøerne[1]. Alle disse Biskopsvielser forrettedes naturligviis af Erkebiskop Peter. En Sigurd med Tilnavn Biskopssøn, der allerede i 1239 og senere flere Gange nævnes blandt Norges fornemste Lendermænd, angives at have været en Søn af Erkebiskop Peter[2], naturligviis, efter Tiden at dømme, avlet længe for dennes Valg til Erkebiskop. Peter har altsaa været gift; om han var det som Erkebiskop vides ikke. Han døde den 9de Oktober 1226[3].
I Peters Sted valgtes Thorer, der kaldes med Tilnavn: hin Thrøndske[4], udentvivl fordi han var Thrønder af Fødsel, og desuden vel ogsaa for at skjelne ham fra den ældre Erkebiskop Thorer. Han for efter sin Udvælgelse til Rom. Hans Indvielse henføres til 1227[5]. Da Pave Honorius III døde dette Aar den 18de Marts, er det rimeligt, at Thorer er bleven indviet af Gregorius IX, der valgtes Dagen efter sin Formands Død. I Aaret 1228 om Vaaren kom Thorer som indviet igjen tilbage til Norge og blev meget venskabeligen modtaget af Kongen Haakon og Skule Jarl, hvilke han traf i Oslo[6].
Under Thorers Metropolitanstyrelse, der ligesom hans Formands var kortvarig, blev den forlængst afdøde Erkebiskop Eystein Erlendssøn høitidelig erklæret af den norske Kirke for Helgen. Dette skede i 1229[7], og ganske vist paa det Møde eller Provincialconcilium i Nidaros, til hvilket Erkebiskop Thorer findes at have kaldet alle de norske Biskopper om Sommeren i det nævnte Aar[8]. Ved denne Leilighed maa da Optagelsen og Skrinlægningen af Eysteins Been have foregaaet. Om Kongen og Jarlen ved denne høitidelige Handling have været tilstede, kan ikke sees af de gamle Efterretninger. Eysteins eller St. Augustini kostbare Skrin blev siden forvaret i Christ-
