Inges samfædre og egtefødte Broder var dennes Arving i videste Udstrækning efter St. Olafs Lov; medens Kongen blot indrømte, at Skule var Inges Arving til alt det Gods, som de Brødre med Rette havde arvet efter sin Fader. Bebreidelser fremkastedes ogsaa fra Kongens mod Jarlens Tilhængere for de Raad, som disse havde givet sin Herre, – Raad hvilke imidlertid nu Ingen vilde vedkjende flg. Omsider henvendte Kongen sig til Lagmændene og æskede deres Kjendelse. Den gamle Gunnar Grjonbak, Lagmand af Thrøndelagen, og den ældste af Lagmændene, ansat allerede i Sverrers og Erkebiskop Eysteins Dage, erklærede nu først uforbeholdent og klart, at ifølge St. Olafs Lov Kong Haakon alene af dem, der gjorde Fordring paa Riget, havde Ret dertil; og alle de øvrige fem Lagmænd gave den samme Kjendelse.
Da Lagmændene havde talt, erklærede Erkebiskoppen, at deres Mening ogsaa var hans, og at Haakon ifølge ret Arv var ene berettiget til hele Norge. Alligevel ønskede han, at det Forlig, som var oprettet mellem Kongen og Jarlen med Hensyn til Landets Deling, skulde forblive ved Magt til Befordring af Enigheden mellem dem. Han haabede ogsaa, at Kongen vilde vise sig god mod sin Frænde Guttorm. Om Sigurd Ribbung kunde han intet sige.
Efter denne Afgjørelse af Hovedsagen, kom Landeskiftet mellem Kongen og Jarlen paa Tale, og ved Erkebiskoppens Megling kom ogsaa denne Sag i Rigtighed. Derpaa hævedes dette mærkelige Rigsmøde, hvorved den gamle Kongearvefølge, for hvilken Sverrer i sin Tid havde kjæmpet, ikke alene af Landets verdslige Høvdinger og det hele Folks Talsmænd stadfæstedes, men endogsaa af den norske Kirke gjennem dennes Hoved Erkebiskoppen erkjendtes[1].
Erkebiskop Guttorm overlevede ikke længe det store Høvdingemøde. Han døde det følgende Aar 1224, den 6te Februar[2]. Flere af den norske Kirkes Biskopper døde omtrent samtidig med ham. Biskop Bjarne Kolbeinssøn af Orknøerne, en af sin Tids berømteste Skalde, døde i det næst foregaaende Aar 1223, enten under eller strax efter Rigsmødet i Bergen, ved hvilket han var tilstede. Dette maa sluttes deraf, at hans Eftermands, Jofreyrs, Indvielse henføres til det nys nævnte Aar[3], og altsaa maa være udført af Guttorm. Samme Aar som Erkebiskoppen, men rimeligviis længere ud paa Aaret, døde ogsaa Haavard Biskop til Bergen og Henrik
