Aldrig før var Kong Inge død, før de tvende Partier begyndte at arbeide hvert for sin Sag, først hemmeligen siden aabenbare. De gamle Birkebener-Høvdinger og Flertallet af Hirden erklærede sig eenstemmig og afgjørende for den trettenaarige Haakon Haakonssøn, der ligesom Skule var tilstede i Nidaros, hvor han var sat i Skole for at faa en geistlig Opdragelse. Skule Jarls Venner og Tilhængere vare derimod paa sin Side ikke saa ganske enige indbyrdes: Skule selv, for et Syns Skyld, og mange Andre, vistnok for Alvor, erklærede sig for den elleveaarige Guttorm Ingessøn; men Nogle, der vare dybere indviede i Skules hemmelige Hensigter, forsvarede dennes egen Ret til Kongedømmet, som den afdøde Konges egtefødte Broder. Blandt Bønderne, som i Mængde kom til Byen fra hele Throndhjem, vare ogsaa Meningerne deelte. Alle de Ældre erklærede for sig og sine Sønner, „at de kun vilde have den til Konge, som kongebaaren var paa fædrene Side, lige op til Hedendommen, saaledes at intet Kvindeled var kommet imellem.“ Mange af de Yngre erklærede sig derimod for Skule Jarl og Guttorm.
Under denne tvivlsomme Stemning fandt Skule det tjenligst at faa Sagens Afgjørelse uddragen. Erkebiskop Guttorm var nemlig fraværende paa Haalogaland, og hans Tilstedeværelse vilde Skule gjerne afvente, da han haabede, at Erkebiskoppen vilde slaa sig paa de Chorsbrødres og Geistliges Side, der gjerne saa Sverrers Æt aldeles tilintetgjort. Erkebiskoppens Tiltrædelse til Skules Parti vilde naturligviis kaste et vegtigt Lod i Skaalen til Skules Fordeel. Men da Haakons Tilhængere af Hirden mærkede denne Uddragelse, fordrede de haardnakket af Jarlen, at han strax skulde holde et foreløbigt Thing og paa dette lade Haakon erklære for Kongeemne (vordende Konge), og saaledes skulde han benævnes, indtil Ørething kunde blive afholdt. Vilde Jarlen ikke opfylde dette Forlangende, truede de med at fore Haakon til Gulathingslagen og der faa ham tagen til Konge. Skule maatte give efter; men paa Thinget fremkom han nu med den Indvending, at Haakons Kongebyrd ei var beviist, uagtet, som før er sagt, denne ingensinde tilforn var dragen i ringeste Tvivl. Haakons Tilhængere beraabte sig herpaa, men erklærede tillige, at derned Glæde vilde underkaste sig Jærnbyrd, og Haakons Moder Inga beredte sig endogsaa til Jærnbyrden. Men da det kom til Stykket, blev Jærnet bortgjemt og desuden Erkebiskoppens Fraværelse paaskudt, uden hvis Samtykke Chorsbrødrene ei turde lade Prøven foregaa. Nu tabte Haakons Tilhængere Taalmodigheden og lode, alle Udflugter fra Modstandernes Side uagtet, Ørething stevne over hele Thrøndelagen med en Halvmaaneds Frist. De bleve i høi Grad opmandede ved Sendebud og Breve fra Bergen, hvorved endogsaa den udvalgte Bergens-
