mest fortroede Mænd. Ogsaa for Anstiftelsen heraf synes en sterk Mistanke at have hvilet paa Haakon Jarl[1].
Alle Haakons ærgjerrige Bestræbelser bleve imidlertid snart standsede. Han overlevede ikke et Aar Forliget til Nidaros, og hans uventede Død i Bergen lige i Begyndelsen af 1214 gav Kong Inge Enestyrelsen over den nordlige og vestlige Deel af Norge[2].
Af hvad allerede er fortalt sees, at Erkebiskop Thorer virksomt greb ind i de daværende Statsrørelser i Norge og paa en Maade, som udentvivl maatte bidrage meget til igjen at hæve Erkestolens Magt og Anseelse. Man seer ham i al den Tid optræde i Biskoppernes Spidse som en Mægler mellem de stridende Partier i Staten, vist nok væsentlig i Fredens Tjeneste, men neppe uden stadigt Sidehensyn til Kirkens verdslige Fordele. Et af verdslige Hensyn mindre paavirket christeligt Sindelag udviste de norske Biskopper i disse urolige Tider ved at erklære sig med Bestemthed og Kraft imod Nordmændenes ikke endnu ganske udslukte Hang til Vikingetog i fremmede Lande. Da nemlig efter Forliget til Hvitingsø mellem Birkebener og Bagler mange Krigshøvdinger af begge Partier og meget Krigsfolk vare komne ud af sin længe tilvante og ofte ret fordeelagtige Virksomhed, foretog flere Flokke af dem et Tog til Vesterlandene, for der under de Stridigheder, som rasede mellem de suderøiske Konger, at herje og vinde Bytte. Paa dette Tog blev megen Vold udøvet endogsaa mod hellige Steder. Toget gav dog ikke det glimrende Udbytte, som Deeltagerne havde forestillet sig, da der opstod Splittelse mellem Vikingeflokkene selv indbyrdes, og flere af dem bleve slagne. Men de, som vendte tilbage til Norge, bleve efter Hjemkomsten strengt irettesatte af Biskopperne for sin uchristelige Adfærd[3].
Ved den Tid da Thorer tiltraadte sin Erkestol blev et nyt Kloster af Cistercienser-Ordenen stiftet i Throndhjem, nemlig paa Tautra (nuv. Tutterøen). Det blev grundet af Munke fra Lyse-Kloster i Bergens Biskopsdømme og indviet den 25de Marts 1207, rimeligviis af Thorer[4].
Forholdene paa Island gave ogsaa Erkebiskop Thorer Anledning til der at optræde i Kraft af sin Metropolitanmyndighed som Mægler i en Kirken vedrørende Strid. De islandske Biskopper havde, som oftere forhen antydet, gjennem hele det 12te Aarhundrede, ligesom ogsaa tidligere, indtaget en saare hæderlig og indflydelsesrig Stilling i deres Fædreneøs Statsforholde. De havde længe ved sin kloge og verdige Adfærd været Støtter for den indre Fred, og da denne fra Aarhundredets Midte var bleven rokket ved de verdslige Høvdingers
