han billedligen, hvorledes det Legeme er beskaffet, „hvis Hoved er Christus og hvis Bul er Kirken.“ Dets Øine skulde være Biskopperne, der skulle anvise de ringere Lemmer den rette, farefri Vei og vogte dem fra alle Vildstier; – dets Næse: Archidiakoner, der skulle indaande og igjen udsprede Retfærdighedens og Troens Vellugt; – dets Øren: Dekaner og Provster, der skulle høre Christendommens vanskelige Anliggender; – dets Tunge og Læber: Presterne, der skulle meddele gode Lærdomme og foregaa med godt Exempel; – dets Hjerte og Bryst: Kongen, der skal raade med Forstand og verne med Djærvhed det hele Legeme; – dets Skuldre og Ryg: Storhøvdingerne, der skulle bære de Byrder, som kunne paakomme det; – dets Arme: Lendermændene, der skulle være usvigelige Støtter baade for Bryst og Skuldre; – dets Hænder: Hirdmænd og Krigere, der skulle være et Vern for de øvrige Lemmer; – dets Mave og Indvolde: Munke og Klostermænd, der skulle optage og bearbeide den (aandelige) Føde, hvoraf det hele Legeme skal næres og styrkes; – dets Fødder: Bønder og Almue, der med sit Arbeide og sin Nædringsdrift opholder Legemet. Men nu virke mange af disse Lemmer tvertimod sin Bestemmelse: Øinene skjæle og omtaages og see alle Ting som i en Søvnvildelse, istedet for med Klarhed; – Næsen indaander og udspreder kun Stank istedet for Vellugt; – Ørene ere tunghørte til at opfatte Sandheden. Vindesyge, Umaadeholdenhed, Ærgjerrighed, Overmod og Uretfærdighed forblinder Biskopperne og de andre Høvdinger, som skulde være Christendommens Vogtere. Man bliver krævet Tiender og fromme Gaver med Trudsel om Interdikt og Ban. Man bliver tvungen til at bygge Kirker, og naar de ere opførte, drives man bort fra dem som Hedninger. Man har Bekostningen men ikke Tilsynet. Synder og Forseelser forfølges med Bansættelser og ikke med ret Revselse; men betales der Penge, saa tier man med dem. Det Gods, som Geistligheden med Ret og Uret skraber sammen, bliver ført udenlands for dermed at drive en slet Handel: det sendes til Rom for at kjøbe Bansættelser, hvilke føres tilbage i Landet til Gjengjæld for Opfyldelse af Christendommens Pligter og Kirkers Indvielse, til Gjengjæld for Tiender og Gaver; og saaledes bliver der Folket „skjænket Galde for Vin.“ Presterne tie, eller tale hvad der er værre end Intet, og give det sletteste Exempel ved Kvinders Forførelse, løgnagtige Vidnesbyrd, falske Ede, rænkefuld Rettergang og uretfærdig Trods; og naar man forlanger Opreisning af dem, svare de, at de ikke have at stande til Rette for verdslig Domstol eller bøde ifølge dens Dom. Nogle sysle med Bansættelser, andre med at samle Krigsfolk for at berøve Folket Gods og Frihed og vække Manddrab i Landet; de ville saaledes fordærve Folks Legeme saavel som deres Sjæl. Men de
