maa synes at have været langt sikkrere, end selv at vove en Forfalskning. Kardinal Fidentius kan muligen have været vidende om Bedrageriet, og have faaet sin Løn for at fremme det; – hans øvrige egennyttige Fremfærd tillader en saadan Mistanke. Men er Sagen gaaet til paa den sidst antydede Maade, da kan Sverrer, efter Omstændighedernes Medfør, selv have været usikker om de ham tilhændekomne Brevskabers Egthed eller Uegthed; og om han endogsaa kjendte Bedrageriet, have troet sig i sin gode Ret, om han end i Kampen mod uredelige Modstandere benyttede deres Uærlighed og lave Vindesyge til sin egen Fordeel. For Anstiftelse af eller Deeltagelse i Legatens og de norske Sendemænds Forgiftning, maa saaledes, efter min Formening, Sverrer aldeles frikjendes, – om end en sterk Mistanke om Pavebrevenes Forfalskning eller Medvidende herom, maa forblive hvilende paa ham. Mistanken om hans Deelagtighed i Forgiftningen har været hans Samtid ukjendt; om Forfalskningen af Pavebrevene derimod har baade Mistanke været næret, og aabenbare Beskyldninger udtalte af hans Samtidige.
Medens saaledes Sverrers Stilling til den romerske Stol i Grunden blev meer og meer forviklet, vandt Baglernes Parti stedse større Fodfæste i Norge. Under Sverrers Ophold i Throndhjem Vinteren 1196–97 fik Baglerne Drengen Inge tagen til Konge paa Borgarthing, og Biskop Nikolaus vovede af og til at opholde sig ved sin Stol i Oslo, medens Flokke af hans Tilhængere streifede over Oplandene, ja endog dristede sig nord over Dovrefjeld[1]. Den følgende Sommer (1197) lykkedes det Sverrer at vinde en Seier over Baglerne i Oslo og at fordrive dem herfra[2]; men deres spredte Flok samlede sig snart igjen paa Oplandene, overrumplede Nidaros, fik endogsaa den faste Borg paa Steenbjerget ved Forræderi i sin Magt og lod den i Bund og Grund ødelægge[3]. Forgjæves gjorde Sverrer Jagt paa dem baade til Søs og Lands; de vidste at undgaa ham, og udbredte imidlertid fine Ødelæggelser til alle Dele af Landet. Mod Aarets Udgang lykkedes det Birkebenerne atter at faa Nidaros i sine Hænder; men de beholdt Staden kun en Maaneds Tid i sin Magt, da en Hær af Bagler fra Oplandene anden Gang indtoge Staden i Januar 1198. Baglerne havde denne Gang Inge Magnussøn med sig, og lode ham nu give Kongenavn paa Ørething. Sverrer kom i Begyndelse: af Vaaren Nidaros til Undsætning fra Bergen og besatte efter et tvivlsomt Søslag ved Thorsbjerg Staden. Men i hans Fraværelse angreb en anden Flok af Bagler Bergen, indtog den og beleirede den faste Borg ved Byen. Hele Sommeren igjennem kjæmpede begge Partier med hinanden i og ved Bergen med vexlende Held; det
