Med Øskjæggernes Tilintetgjørelse var ingenlunde Partistriden i Norge udkjæmpet; dette var noget som Sverrer selv bedst indsaa. Alligevel indtraadte efter den en midlertidig kort indre Rolighed, hvilken han vilde benytte til at see gjennemdrevet et længe næret Ønske, nemlig at vorde kronet. Sagen var ham af Vigtighed, udentvivl især for Folkets Omdømme. Kroningen nemlig havde paa en Maade tjent til at hellige hans Formands, Magnus Erlingssøns Ret; den havde ganske vist i en stor Deel af Almuens Øine givet Magnus et Fortrin for Sverrer, og kun ved at have opnaaet den troede den sidste i Almuens Omdømme at være stillet ganske lige med Magnus.
Det er ovenfor viist, hvorledes Sverrers første Underhandlinger om sin Kroning, nemlig med Erkebiskop Erik, ganske mislykkedes. Nu optog Kongen igjen Planen, og Udsigterne for ham vare efter Sagaens Beretning i Førstningen ganske lovende. Da han om Vaaren 1194, idet han forfulgte de sidste Levninger af Øskjæggernes Hær, kom til Konghella, indtraf sammesteds en pavelig Legat med Følge. Hverken hans Navn eller hans Erinde er i Sagaen opgivet[1], men Norden blev allerede dengang hyppigen besøgt af saadanne pavelige Udsendinger, der under Skin af at tilsee Kirkens Forfatning, havde til Hovedformaal at skrabe Penge sammen baade for det pavelige Skatkammer og for sig selv. Dette var en Sag, som ikke længer var nogen Hemmelighed, og som Sverrer ogsaa vel kjendte. Han besluttede nu at henvende sig til Legaten angaaende sin Kroning. Kunde han bevæge Legaten til at udføre den, saa havde han vundet en uberegnelig Fordeel over sine baade verdslige og geistlige Modstandere. Han indbød Legaten til sig, bevertede ham i flere Dage, og havde
- ↑ Man har gjettet paa en Kardinal-Presbyter, Cinthius, der var Legat i Norden omkring denne Tid (Suhm D. H. VIII. 285). Men for det første er det meget tvivlsomt, om Cinthius’s Legation i Norden strakte sig ud over Aaret 1192, og dernæst, selv om dette skulde have været Tilfældet, saa er det vist, at Cinthius den 15de Juni 1194, var i Rom og medundertegnede den omtalte Bulle af denne Dag. Nu drog Sverrer fra Bergen kort efter Paaske (i 1194 den 10de April), og hans Sammentræf med Legaten i Konghella kan saaledes umulig have fundet Sted før allersidst i April eller Begyndelsen af Mai. Skulde nu Legaten have været Cinthius, maa denne have reist overordentlig hurtigt, efter de Tiders Maade, for at være i Rom inden Midten af Juni. Den Tid, som levnes for Reisen, bliver allerhøist taget 1½ Maaned. Umuligt er det ikke, men neppe rimeligt. Jfr. Munch III. 269, 275.
