skoppen tillod, at en Anden maatte vælges, hvilken han lovede at indvie; dog skulde Kløng forestaa Gudstjenesten og Undervisningen, saalænge han dertil var i Stand, om han end ikke formaaede at overfare sit Biskopsdømme. Kløng bad nu paa næste Althing Islands Høvdinger om at vælge en Biskop; men de henskjøde Valget til ham selv, og nu valgte han den høit anseede Thorlak Thorhallessøn. Denne havde i sin Ungdom efter at være bleven viet til Prest studeret i Udlandet i sex Aar, først i Paris og siden i Lincoln. En Stund efter sin Hjemkomst blev han Prior og siden Abbed i det nyoprettede Kloster i Thykkvabø for regulære Kanniker af St. Augustins Orden. Da han nu var bleven valgt til Biskop, skulde han reise til Norge for at modtage sin Indvielse; men dette blev, uvist af hvad Grund, udtrukket saa længe, at Kløng imidlertid døde, og et Brev indtraf fra Erkebiskoppen, der paaskyndede den nye Biskops Valg. Thorlak reiste da endelig i 1177 til Norge. Han blev, som det heder, vel modtagen af Erkebiskoppen; men Erling Skakke var ham imod, og Erkebiskoppen vilde ikke indvie ham, uden at han dertil havde Kongens og Erlings Tilladelse, – en Omstændighed, som synes vise, at Erling gjerne har villet udstrække det norske Kongedømmes Myndighed ogsaa til Island, som dog var ganske uafhængigt af Norge, – at han har grebet denne Leilighed for at vise Islændingerne hvad han magtede, – og at Erkebiskoppen har endnu følt sig i det Afhængighedsforhold til Erling, at han nødig har villet handle reent ud mod dennes Ønsker, selv om det var i en Sag som nærværende, med hvilken Norges Konge egentlig intet havde at skaffe, deels fordi den var en reen Kirkesag, og deels fordi den angik et Land af Erkebiskoppens Provins, hvilket ikke var Norges Kongedømme undergivet. Man seer, at Eystein endnu lige over for Erling har troet at maatte benytte sine nyerhvervede Rettigheder med Varsomhed. Erkebiskoppen fik dog endelig udvirket Kongens og Erlings Samtykke til Thorlaks Indvielse, og denne gik nu for sig den 2den Juli 1178 i Overvær af Biskopperne Paal af Bergen og Erik af Stavanger[1]. Paa Hole Stol sad den gudfrygtige og høibyrdige Brand Sæmundssøn, der var indviet i 1164, ligetil sin Død i 1201.
Af Eysteins Metropolitanvirksomhed med Hensyn til Island findes Spor i tre endnu bevarede Skrivelser til Islændingerne[2]. Den første af disse, omtrent fra 1176, er stilet til Islands Biskopper, Høvdinger og Almue. Erkebiskoppen ivrer her først mod den Voldsomhed, mange Mænd der i Landet have vist mod Geistlige, hvilke de have saaret ja endog dræbt, samt mod den Løsagtighed, som der
