Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/278

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

1164[1], og derved Biskopssædet fuldkommen fæstet ved denne By; – og den hellige Sunnivas Levninger bleve i 1170 overflyttede til denne samme Kirke fra Selia, hvor de hidtil havde været bevarede[2]. Der gives forresten Paal det Vidnesbyrd, at han var en driftig og myndig Mand (skörungr mikill)[3]. – I Stavanger fulgtes Jon Birgerssøn af en vis Peter, om hvem vi intet vide. Hans Eftermand var igjen Amunde, som maa have nedlagt sit Embede før 1183[4], uvist af hvilken Grund, men som ikke døde før 1183[5]. Ham fulgte Erik, en Søn af den Ivar Skrauthanke eller Skrauthanske, der tidligere er nævnt blandt Nidaros’s Biskopper. Erik var en af Kong Magnus Erlingssøns ivrige Tilhængere og viste sig som saadan især i 1181, efterat Magnus havde tabt Slaget ved Nordnæs i Bergen[6]. Denne Biskop kom senere, som vi skulle see, til at spille en vigtig Rolle, da han hævedes paa Metropolitansædet. – I Oslo var Thorstein bleven Vilhjalms Eftermand i 1157 eller 1158; hans Virksomhed er ubekjendt, og han døde rimeligviis i 1169. Hans Eftermand Helge maa have været en fremragende Personlighed. I 1170 nemlig, da han endnu kun var udvalgt Biskop, var han Kong Magnus’s og Erling Skakkes Sendemand hos Kong Valdemar i Danmark og indledede der Fredsuuderhandlingerne mellem dette Rige og Norge[7]. Han døde i 1190. – I Hamar vare Biskopperne den Tid: først en Orm, Arnalds Eftermand, og derpaa en Ragnar; disse tvendes baade Embedstid og Virksomhed er ubekjendt. Ragnars Eftermand var Thorer, som senere skal omtales. – Paa Orknøerne levede Biskop Vilhjalm den Gamle ligetil 1168, da han døde efter 66 Aars virksomme Styrelse. Hans Eftermand hed ogsaa Vilhjalm og døde i 1188, samme Aar som Erkebiskop Eystein[8]. – Paa Færøerne døde Biskop Mathæus i 1157[9]. Hans Eftermand Roe, der før er omtalt, blev indviet i 1162[10]. Med dennes Datter, Astrid, synes Sverrer at have været gift, før han kom til Norge. Roes Dødsaar kjendes ikke. – Paa Grønland skal Arnalds Eftermand, Jon Knut[11], have været Biskop i hele 37 Aar, nemlig fra 1150 til 1187, i hvilket Aar han døde. Hans Eftermand hed ogsaa Jon med Tilnavn Sverrersfostre og skal være indviet i 1188 eller maaskee rettere i 1187[12].

Paa Island døde Skaalholts Biskop Kløng Thorsteinssøn i 1176. Tre Aar forud, da han allerede følte sig svag af Alderdom, havde han ansøgt Erkebiskop Eystein om Tilladelse til at nedlægge sit Embede og faa en Anden valgt i sit Sted. Erkebi-

  1. Se ovenfor S. 237.
  2. Isl. Ann. 70.
  3. Biskop Thorlaks S. s. Werl. anecd XXV.
  4. Munch III. 129.
  5. Isl. Ann. 74.
  6. Sv. S. c. 58.
  7. Munch III. 30.
  8. Isl. Ann. 68, 70.
  9. Isl. Ann. 64.
  10. Isl. Ann. 66.
  11. Se ovenfor S. 170.
  12. Isl. Ann. 76; Sturl. S. þ. 3 c. 4, 6.