Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/266

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

ding, hvem det var beskikket snart at sprede en uventet Glands over det for ødelagt anseede Parti.

Denne nye Høvding var den berømte Sverrer. Over hans Fødsel og Ungdomsliv hviler en Dunkelhed, som vel aldrig fuldkommen lader sig sprede. Han kaldte sig Søn af Kong Sigurd Mund. Mange af hans Samtidige og meer end Een af den følgende Tids Historiegrandskere have betvivlet Sandheden af dette Udsagn, og anseet ham for en klog, dygtig, af Lykken begunstiget Usurpator[1]. Fuldgyldige Beviser for eller mod hans Paastand kunde neppe hans Samtid fremlægge, og end mindre vil det vistnok lykkes Eftertiden. At drøfte denne Sag nøiere hører dog ikke til det os foreliggende Emne. Det være mig blot tilladt her at yttre som min personlige Mening: at langt mere synes at tale for end imod hans Paastands Sandhed.

Sverrer skal være født 1151, og i sit 5te Aar af sin Moder Gunhild og sin Stiffader Unas være ført over til Færøerne, hvor den sidste havde en Broder Roe, som senere blev Øernes Biskop. Hvem der var hans rette Fader – heder det – blev holdet hemmeligt, i Begyndelsen uvist af hvilken Grund, senere vel for at unddrage ham Erling Skakkes Efterstræbelser; og han gik for at være Unas’s Søn. Hvad der maa ansees sikkert er, at han paa Biskop Roes Foranstaltning fik en geistlig Opdragelse, og allerede havde gjennemgaaet de lavere Grader og var viet til Prest, da han i sit 24de Aar af sin Moder fik Oplysning om sin virkelige Fader. Han drog nu i 1176 til Norge for at udspeide, hvad Fremtids Udsigter der kunde være for ham. Til Fremgangen af Birkebenernes Reisning satte han ingen Lid og vilde derfor ikke slaa sig til dem. For Erkebiskop Eystein, til hvem Biskop Roe havde raadet ham at henvende sig, vovede han ikke at aabenbare sin Hemmelighed, da han hørte, hvor fast Venskabet mellem ham og Kong Magnus var knyttet. Af Erling og Magnus selv kunde han naturligviis ingen Anerkjendelse vente af sin Ret. Han fandt i Forholdene, fem de dengang vare i Norge, og hvilke han nøie eftersporede, ingen Opmuntring, ligesaalidt som i Erlings og Kong Magnus’s Sindsstemning, hvilken han under en personlig Nærmelse grandskede uden at være kjendt af dem. Han drog derfor, med Opgivelse af alle Forhaabninger om at vinde sin Ret, til sin Søster Cecilia i Vermeland, der modtog ham som sin Broder.

Netop ved den Tid faldt Kong Eystein Meyla paa Re, og Birkebenernes Parti var berøvet sin Høvding. Et Rygte havde udbredt sig i Norge om hvo Sverrer var, og man vidste hvor han var at

  1. Werlauffs Anecdoton XVIII: „usurpator felix, virtutibus et vitiis æqve insignis.