Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/241

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
227
Peterspengen. Geistlighedens Cølibat. Legatens Bestemmelser vedtages.


De ydre Former, under hvilke Kardinal Nikolaus har udført sin Legation i Norge, findes ingensteds bestemt omtalte. Et Par Vink giver dog det allerede ovenfor anførte Man seer paa den ene Side, at en Sammenkomst har fundet Sted mellem ham og de tre samstyrende Konger, og paa den anden, at ogsaa et stort Mode har været afholdt, til hvilket, „alle Landets Biskopper og tillige tolv de viseste Mænd af hvert Biskopsdømme“ have indfundet sig for at raadslaa med Legaten. Hiin Sammenkomst mellem ham og Kongerne maa antages at have faldet sammen med dette store Møde, og det Hele har da været et Rigsmøde, der er blevet sammenkaldt i Anledning af Legatens Komme, og paa hvilket hele Rigets bedste Kræfter, baade verdslige og geistlige, have været forenede og sammenvirkende. Det har været et Høvdingemøde (höfðingiafundr) af samme Slags som man senere ved forskjellige vigtige Leiligheder treffer paa i Norges Historie, en Blanding af et almindeligt norsk Kirkemøde og en almindelig verdslig Raadsforsamling, hvad man senere undertiden betegnede ved det fremmede Navn Parliament (parlamentum, parliamentum). Et saadant Plove var efter Norges Statsforfatning og Samfundsforhold det bedste Organ, gjennem hvilket Legaten kunde virke for sit Øiemed. Hvor det har været afholdt findes ikke udtrykkelig angivet; men man seiler neppe, naar man antager Nidaros for Stedet. Mødet stod nemlig i den nærmeste Forbindelse med Nidaros’s Ophøielse til Metropolitansæde, og Overrækningen og Iførelsen af Pallium kunde ikke nogensteds mere passende foregaa end just i den Kirke, hvor Norges Skytshelgen hvilede, og som var bestemt til at være for Fremtiden Norges Metropolitankirke.

Kongerne have altsaa i Anledning af Kardinal Nikolaus’s Legation til Norge sammenkaldt et almindeligt Rigsmøde i Nidaros, til hvilket alle Biskopper i Landet og tolv de viseste Mænd af hvert Biskopsdømme have indfundet sig. Paa dette Mode er Overeenskomsten mellem Kongerne og Legaten kommen i Stand, og den sidstes Bestemmelser Kirken vedkommende blevet antagne. Under dette har ogsaa Nikolaus høitidelig iklædt Biskop Jon Birgerssøn Pallium og derved ophøiet ham til Erkebiskop og den norske Kirkes Metropolitan, – hvilket da har gaaet for sig i Christkirken i Overvær af alle tre Konger, af Norges Biskopper, nemlig: Sigurd af Bergen, Vilialm af Oslo og den nytilsatte Arnald af Hamar, samt af de mange paa Mødet tilstedeværende Høvdinger. Ved denne høitidelige Leilighed og i denne glimrende Forsamling var det ogsaa, at den islandske Skald, Presten Einar Skulessøn, paa Kong Eysteins Opfordring, fremsagde sit Kvad om den hellige Olaf, der er bekjendt under Navnet Geisli d. e. Straalen, og anseet for et af den Tids ypperste