saakaldte Romerskat eller Peterspengen (Ruma skattr, denarius sancti Petri), en Skat til den romerske Stol, der i Norge udrededes aarligen med een tællet Penning (peningr talinn) af Enhver som ejede i det mindste tre tællede Mark foruden Vaaben og Klæder[1], Vel findes der neppe noget udtrykkeligt Udsagn for at denne Skat blev vedtagen i Norge netop efter Nikolaus’s Forslag eller Opfordring; men flere Omstændigheder gjør dog dette i høieste Grad sandsynligt. Man ved nemlig af sikkre Kilder, at Nikolaus under sin Legation i Sverige fik den indført der; og man finder den ikke omtalt i de to ældste Christenretter, der ere ældre end Nikolaus’s Mission, medens den omtales som vedtagen i Frostathingslovens Christenret, deri Hovedsagen skriver sig fra anden Halvdeel af det 12te Aarhundrede. Dette synes nogenlunde sikkert at knytte dens Indførelse til Kardinal Nikolaus’s Legation i Norge. Skatten var af Vigtighed, især for den derved udtalte og bestandig hos Folket opfriskede Erkjendelse af Roms og Pavens kirkelige Overhøihed.
Man finder ogsaa at Kardinal Nikolaus har bragt Geistlighedens Cølibat, eller ugifte Stand, paa Bane i Norge, ligesom han vides at have gjort det samme senere i Sverige. Men paa ingen af Stederne lykkedes det ham at drive nogen Cølibatslov igjennem. Presterne i Norge paastode endogsaa senere, da deres Cølibat igjen bragtes paa Bane, at Kardinal Nikolaus under sin Legation havde tilladt dem at indgaa Egteskab[2]. Skjønt der, som det lader, ikke herfor fandtes noget skriftligt Beviis, saa er det dog i sig selv ganske rimeligt, at Nikolaus har fundet Modstanden i Norge mod Cølibatsloven altfor afgjørende, og at han har ladet den falde eller givet en Dispensation fra den, fordi han mærkede, at Tiden endnu ikke var kommen til at gjennemtvinge den.
Endnu en Ting maa til Slutning omtales. Kardinal Nikolaus skal have givet Nordmændene og Svearne en Katechismus, hvis Indhold siden fulgtes, saalænge Katholicismen varede[3]. Medfører denne Beretning Sandhed, da maa man udentvivl forstaa den saaledes, at Nikolaus har meddeelt den norske Geistlighed en af ham forfattet, med den dagjældende romerske Lære nøie stemmende, forklarende Fremstilling af Trosartiklerne til Brug ved Christendoms-Undervisningen; og er dette rigtigt, saa er der igjen al Sandsynlighed for, at det er denne Nikolaus’s Fremstilling, der i norsk Oversættelse findes indført som Begyndelse til Christendomsbolken i de nyere Landslove for Norge og Island fra Midten af det trettende Aarhundrede.
