skopsvalget. Saaledes, seer man i det mindste, at Bestemmelsen senere er blevet fortolket fra Kongedømmets Side. Legaten har med egte romersk Statskunst lempet sig efter en Betragtningsmaade, som for Øieblikket støttede ham i Gjennemførelsen af sin Plan; og han har sikkert haabet, at naar Kapitlerne først vare oprettede, og den egte hierarchiske Aand var dem indblæst, saa vilde de nok i Fremtiden selv vide at give sin Valgret den sande canoniske Betydning. De nødvendige Midler bleve nu skaffede til Veie for Kapitlernes Underhold ved Præbenders Henlæggelse til Biskopsstolene, og Kanniker, eller som de i Norge paa Grund af deres Tjeneste i Choret kaldtes, Chorsbrødre bleve beskikkede. De vare overalt i Norge Canonici sæculares eller verdsliggeistlige, nemlig Prester, der havde sine Sognekald, hvilke de, naar disse ikke vare ganske i Kathedralkirkens Nærhed, bestyrede ved Vikarier, for selv at være ved Biskopsstolen og opfylde sit Kald som Biskoppens Raadgivere og Biskopsdømmets Bestyrere i Tilfælde af Biskoppens Fraværelse eller Stolens Ledighed. De beskikkedes af vedkommende Biskop og skyldte ham Lydighed. Indretningen kom, som vi senere skulle see, til at spille en vigtig Rolle i den norske Kirkeforfatning. Foruden ved Kathedralkirkerne i selve Norge finder man ikkun Kapitler ved Kathedralkirkerne paa Orknøerne og Suderøerne[1].
En Bestemmelse blev ogsaa istandbragt med Hensyn til Sognepresternes Ansættelse, saaledes at denne meer udelukkende end forhen lagdes i vedkommende Biskoppers Hænder. Man finder nemlig, at Paven og Biskopperne senere hen paastode, at Kongerne ved denne Leilighed „frivilligen opgave sin Patronatsret til Norges Kirker“, altsaa overdroge til Kirkens egne Forstandere den Ret til at beskikke Sogneprester, eller det Overtilsyn med disses Ansættelse, som ældre Vedtægt havde hjemlet Kongedømmet. Man seer vel ogsaa, at denne Paastands Rigtighed femti Aar efter kaldtes i Tvivl fra Kongedømmets Side, og at dette i ethvert Fald erklærede Opgivelsen for ugyldig. Men at noget er udvirket i denne Retning af Kardinal Nikolaus til Geistlighedens Fordeel, er fuldkommen klart; kun at man ikke veed med Sikkerhed, hvorvidt Kongernes Føielighed har strakt sig, – om Opgivelsen har været ubetinget, som Geistligheden paastod, eller om Biskopperne have fortolket den i en videre Udstrækning end Kongerne oprindelig have tænkt sig[2]. At der med
- ↑ Om Oprettelsen af Domkapitler i Norge see: „Afhandling om den norske Kirkes Forhold til Staten“, udg. som Anh. til Kongespeilet Christiania 1848, S. 186.
- ↑ Gregorius vis IX af 5 Octbr. 1234 i norsk Diplomat. I. 11, og Innocentius IVs Br. af 19 Decbr. 1247, jfrt. m. ovenn. Afhandling og S. 178 ovenfor.
