lagen i det mindste – halv tilfaldt Kongen, halv Biskoppen, og Arbeidet skulde ligefuldt senere udføres[1]. Vikens gamle Christenret afviger noget fra de øvrige med Hensyn til denne Bestemmelse, og har desuden et mærkeligt Tillæg hvilket muligen i den ældre Tid ogsaa har gjældet for de øvrige Landsdele. Den fastsætter Stevnetiden for Fylkeskirkens Opbyggelse til to Aar. Forsømmelsen bødes med 15 Mark. Stevningen skulde da atter gjentages med samme Bod for Overhørighed, og saaledes ogsaa den tredie Gang. Men da skulde gjøres Fylkesmændene den fjerde Stevne, og den skulde være paa blot fire Maaneder; og vare de endda ulydige, „da – heder det – indtræder det eneste Tilfælde, i hvilket det er Kongen tilladt at herje i selve Landet, naar det nemlig gjælder om at tvinge Folket ved Vaabenmagt til Christendommen. Han skal ikke dræbe Mænd og ikke brænde Hus, men deres Gods og deres Kvæg skal han tage og beholde som Krigsbytte. Men saasnart som de æde nyt Korn, da skulle Stevningerne gjentages paa samme Maade som før“[2]. Bestemmelsen bærer Præget af at skrive sig fra Christendommens aller første Tider Forsømmelse af Bidrag til Fylkeskirkens Bygning fra en enkelt Fylkesdeels, eller enkelt Bondes Side straffedes med forholdsviis mindre Bøder.
Skulde en Heredskirke opbygges, havde samtlige Heredets Bønder at udføre dette inden eet Aar, under Straf af 3 Marks Bod til Biskoppen, og vare dog ligefuldt skyldige til at opføre den[3]. Ogsaa her er Vikens gamle Christenret strengere. Den fastsætter vel Stevnetiden til to Aar, under samme Bod af 3 Mark for Forsømmelse; men naar Stevningen derpaa endnu tvende Gange frugtesløst var gjentagen, da skulde gjøres Heredsmændene een Maaneds Stevne, og hvis da ikke Kirken var opbygget, skulde hver Bonde i Heredet bøde 3 Mark[4].
Hvad Høgendeskirkerne angaar, saa, hvis de vare fra først af oprettede af et heelt Bygdelag, og vare dettes Ejendom, gjaldt for deres Gjenopbyggelse samme Regel som for Heredskirkernes; men var en Høgendeskirke oprettet af enkelt Mand, og var den enkelt Mands Ejendom, da blev Forholdet noget anderledes. Laa Kirken paa Kirkeejerens egen Odelsjord, og han paa Stevning ikke opbyggede den inden eet Aar, skulde han bøde 3 Mark, og ligesaa det andet og tredie Aar. Men lod han Tomten staa øde i hele tre Aar, da havde han forbrudt den Jord, paa hvilken Kirken var bygget, til Kongen. Kongen skulde nu have Kirken opført inden eet Aar; skede dette ikke, kunde Bonden tage sin Jord tilbage. Men den gamle Skyldighed paalaa ham da
