Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/188

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
174
Første Tidsrum.

ligefrem: Lettelseskirker, Bekvemmelighedskirker, og antyder deres Oprindelse. Det var Kirker, som enten Almuen i mere afsondrede Dele af vidtløftige Kirkesogn opførte for sin Lettelses Skyld, for at kunne have Gudstjeneste til enkelte Tider hjemme i sin Bygd, saaledes at de ikke behøvede stedse at søge til den fjærne Sognekirke, – eller som enkelt formuende Mand opførte for sit eget huslige Brug i samme Hensigt. De svarede altsaa til hvad man i vore Tider kalder Annexkirker og Kapeller og betjentes enten af Hovedsognets Prest selv, eller af en anden Prest, der forrettede som hans Vikarius eller Kapellan. Af denne Klasses Oprindelse sees let, at den overhovedet maa betragtes som den yngste af de tre nævnte Klasser. Imidlertid nævnes den i alle de ældste Christenretter, og som hørende hjemme i alle Landsdele. Indretningen af dette Slags Kirker maa følgelig antages at have fulgt meget snart efter Indretningen af Heredskirkerne, skjønt den forudsætter en allerede almindelig og bestemt begrændset Sogne-Inddeling.

Af hvad allerede er sagt om disse tre Klasser af Kirker i Norge vil let kunne sluttes, at ikkun Fylkeskirkerne, og de tilsvarende Hovedkirker paa Oplandene, samt Heredskirkerne vare fuldstændige Sognekirker, hvorimod dette ikke kunde siges om Høgendeskirkerne. Ved de tvende første Klasser fandtes ogsaa altid Kirkegaard (kirkiugarðr) eller tilhørende, Kirken omgivende Begravelsesplads, hvorfor de tillige vare og kaldtes Begravelseskirker (greftrarkirkiur)[1], medens dette neppe stedse var Tilfældet med Høgendeskirkerne.

Kirkerne i de opblomstrende Kjøbsteder synes overhovedet at have været regnede i Klasse med Heredskirkerne. Da Kathedralkirker byggedes ved Biskopsstolene bleve disse naturligviis betragtede som de ypperste i Rangen af alle Landets Kirker, over selve Fylkeskirkerne.

Med Hensyn til Sogne-Inddelingen i Norge har vist nok fra først af Kongerne Olaf Tryggvessøn og Olaf den Hellige øvet megen Indflydelse. Men senere maa man antage, at denne Sags Ordning saagodtsom udelukkende har været Biskopperne overladt og udført efter Overeenskomst mellem dem og Bønderne, især efterat Landet var blevet inddeelt i Biskopsdømmer, og hver Biskop havde faaet sin bestemte Landsdeel til Omraade. Tiendens Indførelse forudsætter en allerede fuldkommen gjennemført Sogne-Inddeling Men denne er dog vist nok i Norge betydelig ældre end hiin og rimeligviis omtrent jævngammel med Christendommens fuldstændige Indførelse, fra Olaf den Helliges seneste Dage eller den nærmeste Tid efter hans

  1. N. g. L. I. 8, 133, 344, 345, 388.