Hovedlandsdele. Fylkeskirkerne, hvor de fandtes, vare i Regelen fra Olaf Tryggvessøns Tid, Hovedkirkerne eller som man kunde kalde dem Tredjingskirkerne paa Oplandene derimod fra Olaf den Helliges. Fylkeskirkerne benævntes ellers ogsaa med Navnet: Hovedkirker.
Heredskirkerne vare de næste i Rang. Benævelsen har sin Oprindelse derfra, at der i Regelen fandtes een saadan Kirke i hvert Hered (herað) eller Underafdeling af Fylket, hvilken Kirke var dette Hereds Hovedsognekirke. Men Navnet var ikke almindelig anvendt over hele Norge; det havde egentlig hjemme i Viken, Gulathingslagen[1] og vel ogsaa i de Fylker, som hørte til Frostathingslagen udenfor det egentlige Throndhjem (Þrándheimr) eller de otte thrøndiske Fylker. I Throndhjem selv fandtes nemlig egentligen slet ikke dette Slags Kirker, da Fylkeskirkerne, i det mindste i det her omhandlede Tidsrum, tillige vare Hovedsognekirker hver i sit Fylke (eller maaskee, hvor Fylket var deelt i to Halvfylker, hvert med Fylkes-Rettigheder, – hver i sit Halvfylke), hvorimod alle andre Kirker i Fylket betragtedes som Høgendeskirker eller Annexkirker til Fylkeskirken[2]; og i Eidsivathingslagen fandt udentvivl et lignende Forhold Sted, idet heller ikke der Heredskirker nævnes, men blot Hovedkirker, som modsættes Høgendeskirker; dog kan det maaskee hende, at her Benævnelsen Hovedkirke undertiden har været udstrakt til enhver Hovedsognekirke og saaledes indbefattet foruden Hovedkirken i hver Tredjing tillige de Kirker som andensteds benævntes Heredskirker[3]. I de Landsdele, hvor Benævnelsen Heredskirker fandt Sted, der ombyttedes denne ofte med Benævnelserne: Fjerdingskirker (fiórðungskirkiur) og Ottingskirker (áttungskirkiur)[4], alt eftersom Fylket var deelt i Fjerdinger eller Ottinger, hvilken Inddeling oprindelig faldt sammen med Heredsinddelingen. Dette gjælder dog i Grunden kun om visse af de vestlige Kystfylker, derimod ikke om Viken, hvor Benævnelsen Heredskirker udelukkende bruges om denne Klasse. Heredskirkerne maa overhovedet betragtes som yngre end Fylkeskirkerne, fremkaldte efterhaanden ved Christendommens videre Udbredelse og Grundfæstelse i Landet, da Behovet af flere Gudshuse ved den sterkere Sogning af Almuen blev mere paatrængende nødvendig. De skrive sig dog vist for en meget stor Deel allerede fra Olaf den Helliges Tid. Heredskirkerne byggedes og vedligeholdtes af vedkommende Hereds Almue.
Høgendeskirkerne vare de sidste i Rang. Navnet betegner
