Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/177

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
163
Biskopper paa Island.

surs Anbefalingsbrev til Erkebiskop Øssur af Lund for af ham at indvies. Øssur gjorde vel først nogle Vanskeligheder paa Grund af at Gissur endnu var i Live, men indviede ham dog omsider den 28de April 11l8, altsaa 30 Dage for Gissurs Død. Den samme Sommer for Biskop Thorlak til Island og tiltraadte sin Stol[1].

Biskop Jon Øgmundssøn af Hole var en lærd Mand og holdt Skole ved sin Biskopsstol. Han var meget ivrig i at udrydde al Overtro, som stod i Forbindelse med Hedenskabet, og han var derhos meget streng i Opfyldelsen af sine gudstjenstlige Pligter og i sin hele Leveviis. Dette bragte ham i Ry for Hellighed. Han døde 69 Aar gammel den 23de April 1121O I 1198 den 3die Marts bleve hans Been optagne og skrinlagte, idet han blev erklæret for Helgen. Hans Dødsdag blev siden helligholdt ligesom ogsaa hans Skrinlægningsdag. Til Jons Eftermand valgtes Ketil Thorsteinssøn, der baade var Gode og Prest. Han drog endnu samme Aar 1121 udenlands, blev indviet af Erkebiskop Øssur i Lund, og kom 1122tilbage og indtog sit Sæde[2].

Paa denne Tid var det, at Islændingerne i 1117 paa Althinget toge den Bestemmelse, at deres Lov skulde skriftlig optegnes, hvilket ogsaa blev udført. I Forbindelse hermed stod udentvivl ogsaa en Ordning og Opregning af Christenretten. Denne istandbragtes ved begge Biskopperne Thorlak og Ketil efter forudgaaende Opfordring af Erkebiskop Øssur. Deres Christenret blev lovtagen paa Althinget 1123 og var siden den ene gjældende paa Island i meer end halvandet hundrede Aar[3].

Sigurd Jorsalfarer var efter sin Broder Eysteins Død i henved otte Aar Norges Enekonge. Som saadan foretog han i 1123 sit andet Krigstog, der ligesom det første kan betragtes som et Slags Korstog, skjønt det ikke denne Gang gik til det hellige Land. Den daværende danske Konge Nikolaus Sveinssøn opfordrede Sigurd til i Forening med sig at gjøre et Tog til det svenske Landskab Smaaland for at christne dettes endnu for en stor Deel hedenske Indbyggere. Sigurd gik ind herpaa og drog til Øresund med en Flaade paa 300 Skibe, Leding af hele Norge. Nikolaus havde ventet paa ham en Stund, men havde derpaa hævet sin Leding paa Grund af Folkets Knurren. Sigurd gjorde nu Toget alene, under hvilket han ogsaa herjede i de paa Veien liggende danske Lande. Det heder, at han tvang Smaalændingerne til Christendommen; men hans Tog bar dog, ifølge de Efterretninger vi derom have, meer Præget af et Herjetog end af et Foretagende til Christendommens Udbredelse. Han vendte endnu samme Aar tilbage til sit Rige.

  1. Hgrv. c. 7–9.
  2. Finn J. I. 320–329.
  3. Finn J. I. 275.