til Christenretten og skrive sig fra Olafs Dage. Den lyder saaledes: „Det er vor Lovs Ophav (Begyndelse, første Bestemmelse), at vi skulle bøie os i Øst og bede til den hellige Christ om Aar (gode Aaringer) og Fred, og om at maatte beholde vort Land bygget, og vor Herre (lánardróttni, her Kongen; eg. Herre, i hvis Tjeneste man ved fri Overeenskomst er traadt) lykkelig (heilum); være han vor Ven, og vi hans; men Gud være Alles vor Ven“[1]. Denne christelige Indledning maa man vist nok tænke sig traadt i Stedet for en tilsvarende i den ældre hedenske Lov, hvori Folket lovede at dyrke Aserne, og nedbade deres Velsignelse over Land og Landsstyrer. I den vikske Christenret findes en lignende Indledning, men rettet paa Kirken alene: „Det er vor Lovs Ophav, at vi skulle bøie os i Øst, og give os til Christ, agte Kirker og Lærere (Prester)“[2]. Den islandske Christenret er her noget bestemtere i sine Udtryk, idet den begynder saaledes: „I vore Fædres Dage blev den Lov sat, at alle Mænd her paa Landet skulle være christne og tro paa een Gud, Fader og Søn og den hellige Aand“[3]. Om den islandske Lov i Hedendommens Tid har man ellers den Oplysning, at den begyndte med et Forbud mod at seile til Landet med Skibe, som havde gabende Hoveder og opsperrede Tryner paa fine Forstavne, at ikke derved Landvætterne (de Landet beskyttende Aander) skulde skræmmes[4]. Herved bestyrkes den ovenanførte Gjetning med Hensyn til de hedenske Loves Indledningsbestemmelse i Norge. Man skjønner overhovedet af de anførte Steder, at Olaf har sørget for, at den christne Lov i dens Helhed og navnligen Christenretten blev indledet ved en Erklæring fra Folkets Side: at det var christent og vilde overholde Christendommen. Dette vedligeholdtes ogsaa i de senere Love. Frostathingslovens Christenret, i den Form vi kjende den, fra Midten af det 13de Aarhundrede, begynder med de Ord: „Det er vor Lovs Ophav, at vi skulle lyde Christendommen“[5]. Eidsivathingslovens Christenret, der maaskee er noget ældre, begynder saaledes: „Det er hernæst, at man skal være christen og fornegte Hedendommen“[6]. Endogsaa den nyere af Kong Magnus Lagabøter ordnede Landslov (lovtagen paa Gulathing 1274) retter sig i denne Henseende efter den gamle Skik, idet den begynder med de Ord: „Vor Herre Jesu Christi Fred og Velsignelse, vor Frue den hellige Marias, den hellige Kong Olafs og alle Helgenes Forbøn være med os alle Gulathingsmænd“[7], og indleder Christendomsbolken saaledes: „Det er vor Lovs Ophav, som er Ophavet til alt Godt, at vi skulle holde og have den christelige
