Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/105

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
91
Tilveiebringelse af Prester og Kirker.


Næst det at skaffe Folket Christenlærere maatte det være Olaf vigtigt at faa Kirker byggede rundt om i Landet. „Han lod Kirker reise – sige Sagaerne – i hvert Fylke og lagde Underholdning til dem“[1]. Disse første Kirker vare vist nok næsten alle Trækirker, hvilke i Norge let og i Hast kunde bygges. Nogle kostede vist nok Kongen selv, eller rettere lod dem opføre for Kongedømmets Gods; men flere maa man tro, at Almuen heredsviis paatoge sig at bygge. Man seer nemlig af de gamle Christenretter, at Almuen overalt i Landet var skyldig til at bygge og vedligeholde sine Sognekirker, og denne Skyldighed maa skrive sig fra Olafs Dage. Naar det heder, at Olaf lagde Underholdning (profendur, Præbender) til de Kirker, han reiste, saa maa udentvivl dette nærmest forstaaes om Hovedkirkerne eller Fylkeskirkerne. En enkelt Saga tilkjendegiver dette udtrykkeligen, idet den siger: „Olaf Haraldssøn gav efter Biskop Grimkels Raad Gods til de Kirker, som Olaf Tryggvessøn havde ladet reise, saaledes at een veiet Mark Sølv skulde udredes aarligen til hver Fylkeskirke i Leie af de Jorder, som laa til den“[2]. Han lagde altsaa til hver Fylkeskirke Jordegods af een veiet Mark Sølv aarlig Landskyld, eller efter senere Udtryksmaade eet Markebol Jord (d. e. omtrent eet Skippund Tunge). Stedet er saameget mærkeligere som det antyder, at de senere saakaldte Fylkeskirker – i det mindste for en Deel – skreve sig allerede fra Olaf Tryggvessøns Tid[3]. Vist er det, at disse Kirker gjennem hele den ældre Tid nøde et vist Fortrin for de øvrige Landskirker som de ældste og som et Slags Moderkirker, og opholdtes af hele Fylkes-Almuen. Det er saaledes højst sandsynligt, at Olaf Haraldssøn fortrinsviis har sørget for Fylkeskirkerne, og til fast Underholdning for dem har udlagt noget af Kongedømmets betydelige Jordegods. Da nu disse Kirker for største Delen kunne antages at være reiste paa Steder, hvor i Hedendommen større Hof, maaskee Fylkeshof, fandtes, kan man maaskee gjette, at det især har været det Jordegods, der forhen tilhørte Hofene, men som ved Christendommens Indførelse inddroges under Kongedømmet, hvilket Olaf har henlagt til dem. At ogsaa enkelte Høvdinger strax ved sin Overgang til Christendommen have reist Kirker paa sine Gaarde og paa egen Kostning, seer man af Fortællingen om Dale-Gudbrand. Om Island fortælles, at man der paa Øen lige ved Christendommens Indførelse meget skyndedes til at

  1. Fgrsk S. 79; Mind. Olaf H. S. c. 31, 47; Frnm. s. V. S. 238.
  2. Mind. O. H. S. c. 31.
  3. Norges Fylker vare høiest taget 31, dog var senere i visse Fylker flere end een Fylkeskirke eller Hovedkirke (i Viken to i hvert, til sammen 6; paa Oplandene i visse Fylker tre i hvert); men det hele Antal af Fylkeskirker i Landet har dog neppe stort overskredet 50, af hvilke vel igjen ikke flere end Halvdelen omtrent kunne regnes fra Olaf Tryggvessøns Dage.