Kampen mot dyrtiden avfødte adskillige interpellationer i Stortinget, i december endog et mistillidsvotum fra socialistisk hold. Dette samlet dog kun 22 stemmer. Stortinget vedtok i sommer en ny prisreguleringslov, som den nye regjering har sat ut i livet under samarbeide med handelsstandens mænd.
Pengemarkedet har været karakteriseret av en række store finansielle operationer. Det viste i aarets første maaneder lettelse efter den sterke anspænding før aarsskiftet. Staten benyttet i mars anledningen til at lægge ut et laan til 6 pct. rente, hvori der blev tegnet ca. 85 mill. kroner mot et fastsat minimumsbeløp paa 100 mill. kroner. Samtidig blev der utlagt et 5-aarig 6 procents konverteringslaan med ubegrænset laanebeløp. Dette blev dog ikke nogen succes, idet der bare blev tegnet ca. 92 000 000 kr., mens man trængte 250 mill. kr: Staten indledet da underhandlinger med bankerne, hvilke resulterte i et enaarig konverteringslaan paa 192 000 000 og et 5-aarig ditto paa 146 500 000 kr. Tilsammen ordnet staten laan paa ialt ca. 515,5 millioner kroner, hvilket financielt er en meget respektabel transaktion og vei den største paa et bret i Nordens historie.
I høstmaanederne optok desuten den norske stat et laan paa 25 mill. dollars — det tidligere nævnte skibsrederlaan. Desuten optok en mængde kommuner store indenlandske laan og Christiania og Bergens kommuner laante i New York henholdsvis 5 og 4 mill. dollar til stramme satser.
Pengemarkedet blev tidlig stramt og fra den 25. juni blev Norges Banks diskonto sat op til 7 procent. Stramningen vedvarte aaret ut og ved juletider naadde seddelomløpet op i rekorden 493 mill. kroner. Privatbankerne har gjennemgaaende havt meget gode resultater av virksomheten.
Henimot aarets slutning sporet man en begyndende arbeidsløshet, som imidlertid først tok større dimensioner i 1921.
Av streiker har man som nævnt ikke hat særlig mange inden industrien, idet jo voldgiftsdommene har skaffet arbeiderne store fordele uten streik. Bemerkelsesværdige var derimot en langvarig sporveisstreik i Kristiania i begyndelsen av aaret og streiken ved statens anlæg. Denne sidste har vedvaret gjennem aarets sidste halvdel og bevirket bl. a. et aars utsættelse av Dovrebanens aapning. Av størst interesse var dog jernbanestreiken i december.
De allerfleste jernbanefunktionærer hadde isommer opsagt sine stillinger med 3 maaneders varsel for at fremtvinge lønsforbedring. Det spændte statsbudget umuliggjorde noget nævneværdig paalæg, men da jernbanefolkene hævdet, at de var forholdsvis daarligere stillet end statens øvrige funktionærer nedsatte Halvorsens regjering i august en komité for at undersøke dette forhold. Jernbane-
