—1920 var underskuddet ved jernbanernes driftsbudget over 32 millioner kroner, ved telefon og telegraf over 9 millioner o. s. v. altsaa i bedrifter som normalt pleier at gi overskud, tiltrods for, at baade jernbanefragter, telegraf og portotakster er betydelig forhøiet. Statsunderstøttelsen til kystruterne slugte mangfoldige millioner. Lønningsbudgettet steg betydelig ved det nye lønsregulativ, som blev vedtat fra 1. juli 1920, hvor alle lønninger blev sat meget op likesom dyrtidstillæggene fremdeles blev bibeholdt (dog lidt omregulert).
Statsgjælden er ogsaa steget voldsomt. Den var pr. 1. juli 1914 — altsaa ved krigens utbrud — kr. 357 394 000, men pr. 30/6 1920 var den faste gjæld kr. 732 962 000 og den svævende gjæld desuten kr. 396 643 000, altsaa tilsammen kr. 1 129 605 000. Staten har rigtignok til gjengjæld store utestaaande fordringer (blandt andet paa Centralmagterne) og endel beholdninger, men disse er paa langt nær værd saa meget, som de har kostet. Det udækkede tap paa statshandelen overstiger 200 millioner kroner.
Stortinget har i 1920 vedtat 11 nye love og 3 grundlovsforandringer.
Den vigtigste grundlovsforandring er stemmeretsalderens nedsættelse til 23 aar. Desuten er grundlovens § 89 om militær høiesteret ophævet, likesom der er foretat en forandring i § 23 som berøver avgaaede statsraader ret til at bibeholde sin titel.
Derimot forkastedes en række andre grundlovsforslag (bl. a. om ordensvæsenets avskaffelse, bostedsbaandets løsning, forfaldsinstitutionens ophævelse o. s. v.).
Av nye love kan særlig merkes:
Indførelsen av den nye valgordning med forholdsvalg har medført en ny valglov og en særskilt nominationslov.
Stortinget vedtok — som før nævnt — isommer en noksaa radikal prisreguleringslov. Den midlertidige voldgiftslov er forlænget til 1. april 1921 (hvormed den bortfalder). Venstre og socialisterne tvang igjennem loven om boligrationering som dog blir avhængig av, om vedkommende kommunestyre beslutter at gjøre den gjældende (hvilket endnu ingen kommune har gjort). Fjeldloven og forandringer i jagtloven fremkaldte en længere debat, hvor tilslut fjeldbygderne fik igjennem de vigtigste av sine krav. Der blev i juli vedtat en midlertidig lov om arbeiderutvalg i industrielle bedrifter, som lovfæster at et tillidsutvalg for arbeidere og funktionærer skal bli raadspurt foran en række avgjørelser.
Av andre vigtige love kan nævnes: lov om menighetsraad og menighetsmøter, vaarsildloven, lov om ulykkesforsikring for fiskere, jordkoncessionsloven, en række forandringer i skattelovene o. s. v.
