Det medicinske studium havde han taget
med stor sindsro, — i den første tid fordi
han havde så meget andet at bestille, og
senere fordi han var blevet lidt af en
særling og epikuræer, som hadede at for
haste sig.
Som han nu sad ved vinduet og så ud i sneveiret, efter at han havde taget den beslutning at begynde ferien strax, følte han pludselig den inderligste hjemmehygge, så han måtte skuttre sig af bare velvære.
Han tog et slag henover gulvet, nynnede og blev stående og se ud af vinduet på sneen, som kom farende forbi med svær fart og undertiden dryssede i hele stormskyer mod ruderne med en hvas prikkende lyd.
Han var i sådant udmærket humør! Det var en udmærket ide at skulke idag; — han følte pludselig den samme glæde, som da ferien begyndte i gamle dage. Den samme befrielse fra noget ubehageligt og samme tilfredsstillelse ved den tanke, at nu skulde han få lov til at gjøre, hvad han selv havde lyst til.
Aa — han huskede, hvordan han havde rendt gjennem snefannerne og hylet i vilden sky, når han kom fra skolen sidste dag før
