Side:Jul i Skrivergaarden.djvu/7

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

åssen hun altid skjændte på kapteinen, når han glemte portemonnæen og gik med en daler i buxen og en mark i vesten. Jøs ja — og så mistede han pengene sine, forstår sig; de dryssede ud af alle lommerne om morningen, når en skulde børste tøiet hans.»

Under denne lille gardinpræken havde Anne Grethe fortsat sit rydningsarbeide, medens Nils Bang havde fordybet sig i avisen.

«Og du ved jo, Nils, at jeg gav dig en portemonnæ til sidste jul, som jeg selv havde hæklet. Og du lovede så sikkert, at den skulde du bruge, sålænge der var en tråd igjen af den.

Nils dampede løs en stund uden at svare. Så brummede han endelig: «Nå ja Herregud — Anne Grethe; — jeg skal nok bruge portemonnæen din. Bare skynd dig nu med koteletten, er du snil; jeg er så fælt sulten.»

Anne Grethe mumlede lidt, men tuslede sig da endelig ud. —

— Anne Grethe havde tjent hos Nils Bangs fader kapteinen i over tredive år. — Fra Nils var født havde hun omfattet ham med en uendelig kjærlighed, og hendes opofrelse og ømhed overfor ham under hele opvæxten havde ligefrem været rørende. Da han så var