Side:Jul i Skrivergaarden.djvu/6

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

tror næsten, jeg vil være hjemme i hele dag. Synes ikke du også, det er fornuftigt?»

«Aa jo, du ved jo det, Nils,» svarede den gamle pige med en sterk vestlandsk accent, «når en kan lade være, så er det sagtens gildest at sidde hjemme og varme sig, når her er sligt ækkelt veir udenfor som idag.»

Hun gik med små skridt rundt om i stuen og pillede og pudsede på tæpper og borde; — snart fandt hun lidt støv at blæse væk, snart en fyrstikke, som lå på gulvet, og som hun sirlig tog op og lagde hen på kakelovnspladen.

«Ja — det var det, jeg vidste. Og så vilde jeg gjerne have lidt varmt til frokost. En kotelet — hvad ? Ja, giv mig, hvad du har, du. Men lidt snart, er du snil, for jeg er svært sulten.»

«Det skal du rigtig få, Nils. Men så må du give mig nogle penge, for igår gik de sidste til vedmanden. Det er svært, så det går på bjerkeveden i vinter. Det er rent skammeligt.»

Nils tog nogle kronestykker op af lommen og gav hende. Da rystede den gamle pige på hovedet og sagde bebreidende: «Går du nu med pengene løse i lommen igjen, Nils! Aa jøs! Det skulde fruen have seet! Har du glemt,