ham, og ikke gik han til nogen. Det eneste sted han kom var i n Framlaget"; for der var han medlem. Men det var ogsaa det eneste lag han var medlem av.
Naar Fileas Fogg gik til Fremlaget, var det altid paa samme klokkeslæt, altid med like lange steg, og altid gjennem samme gate. Han var aldrig blit set i nogen anden gate.
I Fremlaget sat han altid ved samme bord og i samme sal. Han var et av de mest agtede medlem mer ; men paa hvad maate han var blit det, kunde folk imidlertid ikke skjønne; for han hadde aldrig gjort noget særskilt for at fæste opmerksomheten ved sig. Sjelden talte han, og hændte det en enkelt gang, var det med saa faa ord som mulig. Folk fandt ham hemmelighetsfuld og rar.
Ja visst var han rar! Hans hele liv var indrettet efter timetabel, den ene dag var akkurat lik den anden; det gik som et optrukket ur. Av døgnets 24 timer tilbragte han de 10 i sit hjem, som var utst}Tt med alt som kan gjøre et hjem koselig; men der var ingen framifraa pragt. Av sin tjener krævde han den største punktlighet og nøiagtighet; men det var likevel ikke vanskelig at tjene ham, fordi han seiv var saa akkurat.
Den 2den oktober gav han sin tjener avsked. Og kan du gjette hvorfor! Jo, han hadde git ham barbervand som var 20 grader varmt istedenfor 25 grader. Nu sat han netop og ventet paa den nye tjener, som skulde komme mellem kl. 11 og IIV2. Fogg sat i sin lænestol, med føtterne tæt sammen, som en soldat ved mønstring; hænderne støttet han mot knærne, og kroppen holdt han ret som et _lys.
