Side:Jonas Lie - Samlede værker 6.djvu/89

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
81

ninger oppe i Almenningen og saa paa Eksercitie.

De havde gjort en Tur ned i Hovedbygden til Præsten Horn, og paa Veien stanset og hilst indom Klokker Semmelinge og Bardon Kleven, Lensmanden. De havde været hos Distriktslæge Baumanns; og nu paa Søndag havde de Indbydelse til Foged Gülckes, — en Reise paa fire og en halv Mile nedover Dalen.

Det var det gamle, hundrede Gange reparerede Hus af en Kaleschevogn, som var trukket frem af Skjulets inderste, og i hvis sammenlænkede Arme Svarten og Blakken — den blinde borkede var længst afgaarde, — skulde fortsætte sine tre Maaneders lange Forsøg fra Spiltouget paa at forliges.

Havde Dyrene nogen Forestilling, maatte det nærmest være, at det var en uhyre vældig Plog, de trak i Skumsved Bakke op og Bakke ned under idelige Stansninger for at puste og lade dem, som sad indeni, stige ud og gaa.

Var det noget Kapteinen holdt paa, saa var det militær Punktlighed, og Klokken halv fem om Morgenen vandrede hele Familien i sin Puds, Kapteinen og Jørgen med opbrættede Benklæder, Damerne opskjørtede, tilfods nedover Giljebakkerne, — de var nogle af de sværeste paa hele Veien, — medens Stor-Ola kjørte den tomme Vogn ned til Kongeveien.

Blakken duede bedre til at trække end til at holde igjen, saa det var Svarten, der fik lides paa udfor Bakkerne, og Stor-Ola, Kapteinen og Jørgen maatte støtte paa.

Det blev en besværlig varm Dag, og Vognen rullede i et uophørligt tæt kvælende Landeveisstøv om Hestebenene og Hjulene. Men saa bar det jo hovedsagelig nedover hele Tiden, og hvilt og trukket Pusten blev der for hver Mil.

Klokken halv et havde de bare at sætte over

Jonas Lie: Samlede Værker. VI.