Side:Jonas Lie - Samlede værker 6.djvu/88

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
80

beredte sig, om hun i Svaghed og Daarskab gav efter for sine ubesindige Følelser for denne Kontorist Aas.

Men der kom jo i Begyndelsen nogle Breve tilbage, som var rent trøstesløse. Det gik an ogsaa at være til i ringere Kaar, skrev hun; — det var nok en tvilsom Udsigt til et lidet Lensmandsombud, hun tilslut stolede paa.

Ma havde sat hende alvorligt for Øie, hvordan saadant kunde ende. Bare om han blev syg eller faldt fra, hvad skulde saa hun og kanske en hel Børneflok ty til?

„Det gjælder at overstaa den første Sindets Opbrusning … Nu kommer hun jo hjem til Høsten, og det var at ønske, at hun var kommet paa andre Tanker. — Min Broder Birger er jo saa fremfusende; men at han straks, han fik et Ymt om Sammenhængen, brød løs og, som min Svigerinde skriver, lod Aas faa Reisepas og Afsked og ekspederede ham paa Porten samme Dag, tør dog have faldt ud til det gode. De sidste Par Breve røber, at Thinka er roligere” …

„Thinka er gruelig godfjottet!” udstødte Inger-Johanna med sprudende Øine. „Jeg tror, de tilslut kunde sylte hende og lægge hende ned og binde for Krukken; hun mukkede ikke … Onkel Birger skulde gjort saa mod mig, ikke én Dag var jeg ble’t der længere!”

„Inger-Johanna, … Inger-Johanna!” rystede Ma paa Hovedet; „Du har et farligt, forvænnet Sind. Det er kun de aller, — aller færreste af os Kvinder, som faar følge, hvad de helst kunde sætte sin Lyst til.”

— — Kapteinen forsmaade ingensomhelst Anledning til at vise frem sin fra Hovedstaden hjemkomne Datter.

Han havde nyttet Tiden, thi i Begyndelsen af næste Uge skulde han paa forskjellige Kartforret-