staar der,” han rev Regningen fra Pulten … „og et lakeret Skindbælte og for Halvsaalen og Flikken af Sko to Daler og en Ort … og saa Sysager; jeg har aldrig hørt, at en ung Pige kjøbte Sysager i et Hus! — og Porto! en Daler to Ort og fem Skilling … to Ort og fem! … Det er rent uforstaaeligt.”
„For halvandet Aar, maa Du betænke, Jæger, seksten Skilling for hvert Brev.”
„En lusen Skriver, siger jeg, som ikke engang betaler Brevene, som gaar der fra Kontoret!
Hvorfor skrev hun nu sidst, naar hun lige iforveien havde lagt Hilsen ind i din Brorkones Brev?
Men saa kommer det tilgavns, fire og en halv Alen Silkebaand! Hvorfor satte hun ikke ti, — tyve Alen … saalangt som herfra og ned til Ryfylke? — saa havde hun da sprængt Far sin med engang! For jeg ser, hvor det bærer hen” …
„Husk paa, de reiser til Fogdens og Præstens og Prokuratorens i Besøg og Selskab, ret som det er; vi maa jo lade hende gaa anstændig.”
„Aa, aldrig har jeg hørt det før, at Døttre ogsaa skal koste Penge; det er et splinternyt Reglement det, som Du har fundet paa. Og hvad skal det bli’ til?”
„Den, som intet vil saa ud, Jæger, han høster heller ikke.”
„Ja Synes Du ikke, det ser ud til en deilig Høst? — denne Bygde-Adonisen der paa Kontoret, som gjør Haneben til hende, — en stakkars Kontorist uden Eksamen! — men han er saa flink til at slutte Skifter, he! he!” …
Ma saa lidt slagen ud og stirrede haabløst hen for sig.
„Jo—o Thinka skrev det; han er saa flink til at slutte Skifter, er han! … Synes Du ikke, det var en nok saa pen Indledning af hende det for ham?”
Jonas Lie: Samlede Værker. VI.
