Side:Jonas Lie - Samlede værker 6.djvu/29

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
21


„Naa, Stor-Ola! hvordan har Svarten klaret sig? — svedt og medtaget, ser jeg!

Fik Du Uniformsknapperne? … Naa saa! — Du glemte vel ikke Tobakken! — og Uhret, kunde de gjøre noget ved det? — Har Du Notaen? … Naa, — saa faar Du sætte ind Svarten,“ han skal have sig en ekstra Ration idag med Havre.

Hvad? hvad har Du der?”

Stor-Ola havde foruden Notaen op af sin indre Vestelomme trukket et i Papirsomslag omhyllet Brev, blaat Postpapir med et smukt rødt Segl for. Kapteinen stirrede et Øieblik overrasket paa det. Det var Stiftamtmandindens Skrift og Signet i Lakket, og han skyndte sig uden at sige et Ord ind til sin Hustru.

Bylæsset — den store Halvaarsbegivenhed — optog hele Husets Opmærksomhed. Dets Indhold interesserede alle, ikke blot Børnene, og naar Stor-Ola bagefter om Kvælden sad i Kjøkkenet, hvor han trakteredes for Hjemkomsten og fortalte om sin Tur derinde i Sta’en og om Svarten og „eg”, hvilke Mirakler de havde udført sammen i den og den Bakke, — og Læsset veiede dennegang mindst et halvt Skippund mere end sidst — saa stod der en vis Glans om hans Person og om Svarten med! …

En Kvæld havde den selv taget Veien i Snefoget, og engang var Saltsækken glemt, og da vilde Svarten radt ikke flytte sig fra Gjæstgivergaarden, men slog op med Halen for hvert Pidskesmæld og skottede og gløttede tilbage, indtil Jenten kom løbende ud fra Gangen og raabte om Sækken, — saa bar det afgaarde.

Kapteinen var gaaet ind og havde en Stund vandret op og ned i Stuen med Stiftamtmandindens blaa Postpapirs Brev i Haanden. Han saa ganske fortørnet hen paa Ma, da hun syntes at ville tænke mere paa Bylæsset end paa hans Foredrag. Hun