det ene Lys og saa det andet, bøiede sig nedover sin Mand og hviskede noget.
Kapteinen saa temmelig overrasket op:
„Ja—vist, Ma? — Javist! — — Min Kamel for din Drommedar, sagde Per Vangensten, da han byttede sin gamle spattede Hest med Mamens Blodsføl, … kommer Du med din Arak fra Holland og Bagindien, saa sætter jeg min Rødvin direkte fra Frankrig imod, — ægte Bordeaux, hjemført og tappet lige af Oksehovedet! Det var netop to Dusin, Stiftamtmanden sendte os op med Fragtelæsset den Høst, Jørgen blev døbt …
De to øverste til venstre, Mai — Det er bedst, Du tager Marit med Dig ned med Lygten … Saa kan Du fortælle Stiftamtmandinden; at vi drak hendes Skaal heroppe mellem Snefonnerne, Rønnow.”
„Ja, hun er saare tilgjængelig for den Slags, Peter Jæger!”
— Da Fruen igjen kom ind, bar hun den stive Damaskes Dug paa Armen og fulgtes af en Pige, som skulde være hende behjælpelig med at flytte Klaffebordet frem paa Gulvet.
Der skulde dækkes og Spillebordet forflyttes over Gangen ind i Storstuen, hvor der nu var blevet varmt.
„Kan Du ikke vente, Ma, til Rubberen er ude?”
Ma svarede ikke; men man følte fuldstændig Trykket af hendes Taushed; det gjaldt hendes Ære, Kalvestegen.
Og der spilledes tyst videre med et Slags rasende Damphast.
Endelig udbrød Kapteinen, da Ma fremdeles stod ubevægelig med Dugen midt paa Gulvet:
„Naa, naa, saa faar vi afsted, Rønnow!” — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
