138
Tante maatte jo straks prøve det paa mig, slaa ud Haaret og kalde ind Onkel. Rønnows Smag var aldeles clairvoyant genial, naar det gjaldt mig, udraabte hun.
Aa ja, det klæder.
Men med Brevet og al den sværmeriske Overvurdern er det, som jeg kjender Guldbaandet klemme mig i Nakken. Taknemmelighed er en kjedelig Dyd!
Tante lægger saa mange Planer for vor Selskabelighed til Vinteren og glæder sig til, at Rønnow mulig kommer en Tur ind igjen.
Jeg for min Part maa sige, jeg véd ikke rigtig; jeg vil det baade nødig og gjeme" ...
X.
Jo hastigere og stillere Brylluppet kunde gaa for sig, des ønskeligere, — udtalte Fogden. Det havde sin Betydning at komme alskens Udlægninger og Folkesnak i Forkjøbet. Man bøiede sig for et fuldført Faktum.
Tredie Juledag var netop den rette til at undgaa formegen Opsigt; og for Fogden passede det jo saa akkurat at kunne optræde med sin ny Husstand lige paa Nyaaret.
Om ethvert af disse Punkter blev naturligvis Kathinka spurgt; og hun fandt regelmæssig alt rigtig saaledes, som hendes Far tænkte.
Den Bestemmelse, at Brylluppet skulde gaa hastig og prompte for sig, var nu saa aldeles taget som ud af Kapteinens eget Blod.
I det andet Punkt derimod, at alt skulde holdes saa tyst og stille, var han jo vistnok enig med
