løftigere Udbrud lige foran et dækket Bord med hede Tallerkener …
Det udviklede sig til en længere Session ved Bordet, — med stigende stærke Komplimenter, saa ofte der udover Maaltidet var Anledning til at se i en Snip af Fruen, for hver ny Ret, Thinka kom med rygende delikat lige fra Panden, — rigtig en Slagtersmaus! — med et gammelt brillant Flaskeøl til, det nye Julebryg var endnu for ferskt, og en to, tre velanbragte pene Snapse.
Fogden forstod ogsaa saa vel, hvad der var paafærde i Huset, og hvordan Fruen og Thinka opererede.
Den voksne Datter tog af Bordet og besørgede alt saa letvindt og hyggeligt uden al Snak og Ophævelse, — og saa omtænksomt! De havde Piberne og Toddyglasset ved Siden af sig igjen der i Sofaen med en ny dampende Mugge, inden de vidste Ordet af …
Fogden Gülckes nysgjerrige, smaa Øine stod langt fra hinanden; de kunde gløtte i to Kroge med engang, medens hans runde, haarslidte Skalle lyste mod den, han talte med.
Han sad rigtig og saa paa den blonde, lidt smale unge Pige med den fine, lyse Hud, der syslede saa lydløst og tækkeligt …
„Du er en lykkelig Mand Du, Kaptein,” sagde han hen for sig.
„Drik lidt, Fut!” trøstede Kapteinen godmodigt og klinkede med ham.
„Ja Du kan nok snakke, som har Huset fuldt af Hygge … Puder om Dig paa alle Kanter, saa Du kan eksportere til Byen. Men jeg, ser Du,” — han blev fugtig i Øinene, — „sidder nu der paa Kontoret med disse Protokollerne! … Jeg var dygtig forvænnet, véd Du. Naa ja lad os ikke tale om det. Jeg skal vel ha’ min Straf for et og andet jeg ogsaa” …
