Solen laa som et bleggult Skjær i Aftenen med dette luftklare speilende …
Der var et saadant varmt Liv over hendes Ansigt …
Et og andet Insekt — en Humle eller en Hveps — summede gjennem det aabne Vindu indi det med ny Blaafarve oppudsede Kammer … svirrede saa larmende om paa Ruden, næsten saa det forstyrrede den unge Pige med det frodige sorte Haar og det lidt mørklette, retskaarne Ansigt, der laa og sov udover Morgenen.
Hun laa paa Siden tungt indsovnet, efterat være kommet hjem om Natten … Høifjeldsindtrykkene skimrede endnu indeni hende …
Hun havde en ny Ørret paa Snøret, — den blinkede og sprættede derborte i Vandet … Grip kom med to Pinder, som skulde lægges ikors …
Surr … Svirrr … lige i Ansigtet paa hende, saa hun vaagnede …
Det var jo langt paa Dag!
Henne paa det med hvidt omhængte Toiletbord med Speil indeni, som var sat istand til hendes Hjemkomst, laa Violsæben paa Sølvpapir.
Det var tydeligvis den, som drog alle de uerfarne Fjeldinsekter i Fordærvelsen. De havde veiret en hel ny Blomsterverden der og styrtede sig blindt hovedkulds troende ind paa Opdagelsen, uden Anelse om Tidens mangehaande Kunstigheder nedenfor Fjeldbygden, — at Violduften ikke gav Viol, men bare slemt, slemt Mavevrid! … Der eksisterede tydelig en hel Forvirring i Begreberne mellem dem, at slutte efter al Uroen og Summingen ind og ud af nye, som mulig begyndte at ane Uraad og tog et Togt eller to om i Værelset først, før Fristelsen blev dem for svær, og af gamle, som
