174
med det ene Forben, stærkere og stærkere . . . saa
Klumperne føg . . .
Saa knæggede den! . . .
En god Timestid efter i Skumringen var der dæmpet Snak ude paa Gaarden og Lyden af Karjolhjul, som bevægede sig langsomt.
Stor-Ola var hentet hen til Grinden af Manden nedenfor i Søgaarden; han havde truffet Karjolen med Kapteinen nede i Veien . . .
„Hvad er det?” hørtes Ma’s Stemme gjennem Mørkningen henne fra Bislaget . . .
Udenfor Indgangen til Kirkegaarden stod otte Dage efter Gamlesvarten og Ungsvarten for tom Slæde.
En Salve før og en efter Jordpaakastelsen forkyndte Bygden, at her laa Kaptein Peter Wennechen Jæger.
XIV.
Opimod et Snes Aar var gaat, og Trafiken nede paa Landhandler- og Gjæstgiverstedet viste en hel anden Tidsmæssighed baade med Bygninger og Varer. Der var ogsaa begyndt at blive en Rute for reisende og Turister om Sommeren op igjennem Dalen.
Sneen føg, saa den laa høit oppe paa Trappen nu Søndag Eftermiddag . . .
Men i det lille varme Værelse bag Butiken var der Lystighed! . . . Han var kommet igjen han, den fornøielige Gripen; og nu sad han der med
