Denne siden er ikke korrekturlest
316
med den ene lille Avis ... man havde Stunder til at ruge over sine Indtryk, — og de gik kanske desto dybere ...”
Marianne mysede med et underligt grundende Udtryk paa Søsteren: —
„Det var altid saa tungt at tænke paa, at Du laa der, Merete. — Men nu har jeg begyndt at forsone mig med det. Naar én er saa enkel og hel, knækker man ogsaa helt! — Du formaade ikke at ta det op med Verden mere —
— Nu bankede Pigen paa og kaldte Fru Groth ned til Theen ...
Marianne stod et Øieblik, som der gik noget i hende. —
Saa bøiede hun sig pludselig over Søsteren og hviskede i stærk Sindsbevægelse: —
„Var en stor Kjærlighed blet mig beskaaret i Livet, — jeg skulde gjerne ligget der, Du ligger, Merete!”
