313
hele Egnen indbuden, — var hun faldt i en svær Sygdom.
Siden forblev hun altid sengeliggende, kom aldrig udenfor sine to Værelser.
Man viste endnu Stedet, hvor Brudgommen var gledet ud. Hans Lig blev ikke fundet, og man sa, at, naar Isen laa oppe paa Lovandet, kunde han ses at gaa igjen i Maaneskinnet, farende som en Skygge.
Merete havde været oppe og gjort sit sirlige Toilette.
Hun satte en Glæde i alskens udsøgt Lintøi med Kniplinger og Broderier, og Alidas Døttre overraskede hende gjerne paa Fest- eller Fødselsdage med et eller andet fint arbeidet Stykke.
Fogden havde af Princip sendt sine Sønner tidlig ud for at prøve Verden; men „Døttrene skulde der hegnes om”, — deres Naturs Ægthed, legemlige og aandelige Sundhed bevares, og Skjønhedssansen udvikles. De skulde bli opdragende Hustruer for sine Mænd, og som Mødre danne den kommende Slægt, — overhodet blive som Alida og de Vangenske Jomfruer, — var Kvigstads Formening.
— Der var sirlig pyntet og pudset paa Meretes Værelse idag, — friske Blomster og en liden Buket „Jomfru Maria Guldsko” i et Glas paa Bordet ved Siden af Sengen.
Marianne med to Døttre ventedes fra Værket i et Sommerbesøg hjem til gamle Vangen.
— Merete var nu tyet til Sengen igjen.
Hun laa der lidt træt og nød Formiddagsstilheden, hvori en og anden Stemme lød op fra Gaarden ...
Hun reiste sig paa Albuen med pludseligt Liv og lyttede —
