303
Han svarede ikke; men gik taus og stirrede ned i Veien ...
Pludselig knyttede han Haanden mod Himmelen —
„Der skal jo være et Hjerte deroppe. — Men hvad skal man sige om den, som sender halvfærdige, misdannede Væsener ud i Skabningen!
Han forlanger Kjærlighed!?”
Han gik raskt oprørt, og det varede, før Merete igjen fik erobret hans Haand og fanget hans Blik.
„Ja, ja,” — smilte han saa til hende ... „Frosten sætter Dig saadan fin Kulør i Kinderne, — gjør Dig dobbelt skjær og vakker!”
Barfrostens Tid er overhovedet Aarets skjønneste, snakkede han ...
Forberedelserne til Bryllupet gik nu for sig i stor Skala.
Kokkekonen, Madam Teian, var ankommet og havde straks faat Instrukser af Fruen og alle Midler til sin Disposition, — Gjødkalv, Gjæs og Høns, — Fisk, sikkret til Dagen hos to, tre forskjellige Fiskere ...
Der kogtes, tilberedtes, bagtes og stegtes, medens det sydede og suste, og Ilden i den store Skorsten paa Vangen spragede fra Morgen til Aften.
Og Indbydelser udsendtes alt otte Dage iforveien.
— — Var Distriktets Familier ved Jomfru Barbaras som ved Jomfru Mariannes Bryllupper, saa at sige, blevet forholdt Udtrykket for alle sine forskjellige varme, hjertelige, venskabelige og høiagtelsesfuldt-ærbødig deltagende Følelser ved de vigtige Begivenheder i den Orningske Familie, — saa
