299
Och Klaveret” ...
— Sankowitz var velkommen iaar som ifjor. Han kom beleilig, som den rette Mand i den heldige Tid til Sorenskriverens musikalske Underholdning.
Sorenskriveren gik der alene, halvt som i et Hus, hvor der pakkedes sammen til Flytning. Han tyde til Piben, han greb Fiolinen, han var ude hos Figaro, og han tog sig af Gaardstellet.
Men om Aftenerne ...
Synd at bede Alida ind til Klaveret, — de eneste Stunder, hun havde tilovers fra sin travle Dag til at sidde oppe paa Soveværelset og skrive til sin Forlovede!
Disse paa stort firkantet, blaat Postpapir skrevne Breve med Bathstemplet oppe i Hjørnet, som maatte fyldes paa kryds og tvers for den dyre Portos Skyld, seksten Skilling, — kunde hun blot sende hver tredie Postuge.
Og bløde, efter hendes Smag bredt skaarne, Fjerpenne laa der til hende paa Salsbordet, altid færdige i dobbelt Forsyning. Det var et Udslag af Augustinusen og Schmidts kammeratslige Iver. De følte sig i en Sammenhæng med Forholdet, — saa at sige hævede i deres Selvfølelse ved Kollegaens Indtræden i Sorenskriverens Familie ...
Alida sad iaften under en høi Følelse af Lykke og svarede — som en Undtagelse — straks med første Lørdagspost paa Kvigstads sidste, hvori han overraskede hende og det ganske Hus med Efterretningen om en glimrende juridisk Eksamen.
— Her var med engang slaat Hul paa en Rad af Udsigter, — til at blive Fuldmægtig hos hendes Far efter Rein, — gifte sig og bo herhjemme paa Vangen i de to hyggelige Salskamre til Solsiden, som Far og Mor foreslog, — indtil han kunde opnaa kongelig Ansættelse som Prokurator ...
